I dag, tirsdag præsenterede trivselskommissionen sine anbefalinger overfor kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og økonomiminister Stephanie Lose (V), under overskriften ”Et dansk svar på en vestlig udfordring”.
Trivselskommissionen blev nedsat i 2023 som en reaktion på den stigende mistrivsel blandt børn og unge. Kommissionens opgave var at undersøge, hvordan samfundet kan forbedre børn og unges trivsel på tværs af skolevæsnet, fritidslivet, sundhedsplejen og hjemmet. Den har arbejdet på anbefalingerne i halvandet år.
”Vi har ikke en trivselskrise”
Trivselskommissionen anbefaler, at vi finder en ny måde at tale om trivsel på. Kommissionens formand, højskoleforstander Rasmus Meyer, lægger vægt på, at vi ikke har en trivselskrise, men derimod en række trivselsudfordringer. Derfor er der et stort fokus på at ændre på, hvordan der tales om trivsel.
Derudover lægges der vægt på, at de fleste børn har det godt, men at der er en social slagside, hvor nogle børn er særligt udsat for at komme i mistrivsel.
Derfor skal det blive nemmere for børn i mistrivsel at få adgang til hjælp, selvom de ikke har en diagnose. Ifølge en af trivselskommissionens undersøgelser er der flere kommuner, som har en praksis, hvor nogle støttetilbud sjældent tildeles, uden at der er stillet en diagnose.
Kommissionen peger på, at når forældre oplever, at en diagnose er adgangsgivende for at få hjælp og støtte, bliver PPR presset af en tiltagende efterspørgsel på individuelle udredninger af børn og unge. Derfor anbefaler trivselskommissionen et opgør med patologisering.
”Skærmen stjæler børnenes barndom”
På pressemødet sagde kulturminister Jakob Engel-Schmidt, at skærmene stjæler børnenes barndom, og en af Kommissionens anbefalinger er også et forbud mod mobiltelefoner på alle landets grundskoler. Men det er kun ét af forslagene, der skal give de unge et "balanceret digitalt liv".
Udover forbuddet anbefales der, at man i EU skal kæmpe for strammere regulering af børn og unges digitale sfære. Konkret anbefales det, at børns smartphonedebut udskydes, til de fylder 13, og at alle grundskoler skal udstyres med en firewall.
Trivselskommissionens formand, Rasmus Meyer, mener godt, at forældre kan tage smartphonen fra børn under 13 år, hvis de i dag allerede har fået sådan en.
- Ja, og det er klart, at det er ikke noget, der skal foregå ved lov. I det øjeblik telefonen kommer ind på børneværelset, så kommer den til at fylde det hele. Det risikerer at gå ud over deres selvværd. Når de får den dims i hånden, så kommer det med nogle trivselsudfordringer, siger Rasmus Meyer.
Nye trivselsmålinger og karakterskala
Kommissionen anbefaler, at man ændrer på den måde, trivselsmålinger gennemføres på. Først og fremmest skal spørgsmålene ændres, så de giver et bredere indblik i de unges trivsel end blot trivslen i skolen.
Derudover skal de først gennemføres fra 4. klasse, målingerne skal kunne måle trivslen blandt elever med handicap og LGBT+-elever, og så skal trivselsmålingerne have et nyt navn.
Kommissionen anbefaler også, at man ændrer karakterskalaen, så den fokuserer mindre på elevernes mangler, og at man desuden justerer prøvetrykket i folkeskolen, så elever og lærer kan fokusere mere på den generelle læring og udvikling og mindre på prøverne.
Her er nogle af Trivselskommissionens forslag:
Nyt sprog for trivsel
- Alle skal gøre sig umage med at nuancere sprog om trivsel og mistrivsel
- Nationale trivselsmålinger skal revideres og have nyt navn, og antallet skal reduceres.
Et balanceret digitalt liv
- Pres på EU for strengere regulering og håndhævelse af digitale tjenester
- Udskyd børns smartphonedebut, til de er fyldt 13 år
- Voksne skal gå foran som godt eksempel, indgå forældreaftaler om børns brug af digitale tjenester
- Grundskoler skal gøres smartphonefrie – også i SFO og fritidshjem, og børn og unge skal klædes på til at anvende digitale teknologier
- Firewalls i alle grundskoler, på efterskoler, FGU og ungdomsuddannelser.
Karakterdannelse og myndiggørelse
- Karakterdannelse skal eksplicit adresseres i formålsparagraffen i dagtilbudsloven og folkeskoleloven og være en del af lærer-, pædagog- og pædagogassistentuddannelser
- Flere skal have mulighed for at komme på efterskole og højskole
- Flere unge bør have fritidsjob, bl.a. via samarbejde mellem kommunale ungdomsskoler og erhvervslivet
- Flere børn og unge skal have erfaring med frivillighed, fx via lokale valgfag og erhvervspraktik
- Kommunale bibliotekstilbud skal fremme børn og unges læseglæde, og kommuner skal prioritere kulturtilbud for børn og unge.
En tidssvarende pædagogisk praksis
- Et stærkere almenområde, der understøtter bedre trivsel for flere
- Ændring af karakterskalaen og justering af prøvetrykket i folkeskolen.
Fællesskaber i fritiden
- Alle kommuner bør have en fritidspasordning
- Kommuner bør prioritere samarbejdet med fritids- og foreningslivet, og SFO bør have en selvstændig formålsparagraf.
Krop og bevægelse
- Øget fokus på krop og bevægelse i dagtilbud, bevægelse i folkeskolen bør prioriteres og følges
- Børn og unge skal tilbydes realistiske og sunde kropsopfattelser via bl.a. prioritering af undervisning i krop og identitet og trygge omklædningsfaciliteter i grundskolen.
Tidlig og rettidig indsats
- Fortsat fokus på systematisk opsporing af børn og unge i risiko for mistrivsel og sætte tidligere ind i kommunerne.
Forældreskab anno 2025
- Forældreskabet til debat med afsæt i syv opfordringer
- Støtte til udsatte forældregrupper og forældre til børn og unge med særlige behov.
Du kan læse alle Trivselskommissionens anbefalinger her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
