
STEVNS: Tryggevælde Ådal har officielt fået stemplet som dansk naturpark. Det sker efter, at Friluftsrådet har vurderet, at området lever op til ti nationale kriterier for at kunne kaldes en naturpark, blandt andet med hensyn til naturbeskyttelse, lokal forankring og formidling. Det skriver Friluftsrådet.
- Naturen er rygraden i Naturpark Tryggevælde Ådal. Når vi udvikler området i de kommende mange år, så bliver det hele tiden med afsæt i naturen og samtidig til glæde og gavn for de mennesker, der lever, bor og nyder ådalen. Vi har en ambitiøs plan på plads, som er kommet i hus takket være et godt samarbejde med lodsejerne langs ådalen, siger Henning Urban Dam Nielsen (S), der er borgmester i Stevns Kommune.
Området blev i 2021 udpeget som pilotnaturpark, og siden har kommunen arbejdet med at opfylde de nødvendige faglige krav for at opnå den officielle udnævnelse.
En stor del af arbejdet har ifølge kommunen handlet om at finde løsninger, der både tilgodeser naturen og de mennesker, der bruger området.
Kriterier for danske naturparker
For at blive godkendt som Dansk Naturpark skal et område leve op til disse ti krav:
- Mindst 50 pct. af arealet skal være beskyttet natur.
- Området skal have en klar geografisk afgrænsning.
- Der skal være en administrativt ansvarlig medarbejder.
- Naturparken skal have et naturparkråd.
- Der skal sikres nødvendig økonomi til drift og udvikling.
- Området skal være en del af kommuneplanen eller et tillæg.
- Lokal forankring via borger- og lodsejerinddragelse.
- Koordineret formidling til både danske og udenlandske besøgende.
- Mindst én naturvejleder skal være tilknyttet.
- En politisk vedtaget naturparkplan skal være godkendt.
Kilde: Danske Naturparker.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.