53-årige Rikke Sønderriis bliver fra nytår ny direktør for Frederiksborg Brand og Redning. Hun kommer fra en stilling som centerchef i Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning og er uddannet cand.techn.soc. Hun har desuden en diplomuddannelse i forvaltningsret.
I juni sidste år blev den daværende direktør i Frederiksborg Brand, Kim Lintrup, og den operative chef begge fritaget for tjeneste efter en undersøgelse af arbejdsmiljøet. I april i år tiltrådte Mikael Henrik Wern, men han forlod jobbet igen efter blot et halvt år, og de seneste måneder har det været midlertidigt besat.
Rikke Sønderriis kalder jobbet en "drengedrøm" og fastslår, at hun er vant til at være chef for områder, hvor der er mange interesser involveret og megen politisk opmærksomhed. Frederiksborg Brand og Redning ejes af og dækker Frederikssund, Halsnæs, Hillerød, Furesø og Egedal kommuner.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.