
SJÆLLAND: Sjælland og øerne har ikke oplevet den samme vækst i turismen som resten af landet de seneste år. På trods af, at Sjælland og øerne rummer den største koncentration af sommerhuse og har en attraktiv placering tæt på København, står regionen kun for ti pct. af omsætningen inden for kyst- og naturturismen.
Sådan lyder det fra foreningen Realdania, som står bag en ny udviklingsplan for Sjælland og øerne sammen med 17 sjællandske kommuner, turismeorganisationerne på Sjælland og øerne og Dansk Kyst- og Naturturisme.
Planen skal nu forløse det uindfriede potentiale til gavn for både borgere og besøgende og øge turismeomsætningen til samlet set 15 mia. kr. i 2025. Det er en stigning på i alt to mia. kr. sammenlignet med i dag.
21 ideer
Planen indeholder en fokuseret prioritering af 21 konkrete ideer fordelt på fem indsatsområder – herunder udvikling af lystbådehavne, forretningsudvikling af mere outdoor-turisme og styrket samarbejde mellem transport og turisme. Udviklingen skal koncentreres i stærke turismemæssige kraftcentre, og sammenhængen mellem hovedstaden og det øvrige Sjælland og øerne skal styrkes. Derudover skal oplevelsesværdien øges i form af kultur- og naturoplevelser i regionen.
Investeringer i nye samt opgradering af eksisterende overnatningssteder skal ske ud fra principper om bæredygtig udvikling, både når det gælder klimahensyn og økonomi. Samtidig skal en styrket markedsføringsindsats både i og uden for højsæsonen øge kendskabet til Sjælland og øerne som destination.
Udviklingsplanen fremhæver desuden en række oplevelsestilbud på Sjælland og øerne, der i dag viser vejen, heriblandt udvikling af Camønoen og Dark Sky på Møn, Camp Adventures Skovtårnet, Dragsholm Slot og Holmegaard Værk.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.