dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

TV-dokumentar afslører endnu et bosted

Nye afsløringer af magtmisbrug overfor udviklingshæmmede fører til ændringer
KORT NYT
19. FEB 2007 6.56
Endnu en tv-dokumentar har afsløret urimelige forhold for udviklingshæmmede. Det er ikke alene på institutionen Strandvænget at der omgangstonen er hård og ubarmhjertig.

Også på Bostedet Sjælør i Københavns Kommune har en journalist fra TV2 med skjult kamera dokumenteret at beboerne udsættes for krænkelser.

Medarbejderne overtræder grundlæggende regler i deres arbejde.
Det drejer sig for eksempel om uddeling af beroligende medicin, som uuddannet personale udleverer stik mod alle regler.

I udsendelsen er der en scene, hvor en beboer, som er faldet til ro, alligevel får beroligende medicin, selv om det fremgår af beboerens journal, at medicin kun skal bruges som en sidste udvej.

Magtanvendelse indrapporteres ikke
Også brugen af magtanvendelse er lemfældig. Personalet instruerer ligefrem TV2's journalist i, at magtanvendelse ikke behøver at blive indrapporteret, selv om reglerne klart siger det modsatte.

Forstanderen gennem tre år på Bostedet Sjælør medgav i programmet, at medarbejdernes opførsel var forkert, og socialdirektør i Københavns Kommune Jens Elmelund siger, at embedslægen er på sagen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tv-dokumentar-afsloerer-endnu-et-bosted

GDPR