dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Uændret antal sygedage på jobcentre

En ny opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at sygefraværet blandt de statslige ansatte på landets jobcentre er den samme som før sammenlægningen af de nye jobcentre
29. MAJ 2007 7.10
Alt for store bunker med ubehandlede sager og kaotiske arbejdsforhold. Sådan er arbejdsdagen på landets nye jobcentre blevet beskrevet af de ansattes fagforeninger, som har påpeget, at forholdene på jobcentrene har medført et større sygefravær hos de ansatte.

Men en ny opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at sygefraværet blandt de 1.200 statsligt ansatte på jobcentrene i 1. kvartal af 2007 gennemsnitligt er det samme som i de tidligere AF-regioner i samme periode sidste år, skriver Jyllands-Posten. Opgørelsen gælder de 77 jobcentre, hvor staten og kommunerne i fællesskab løser beskæftigelsesindsatsen.

Der synes således ikke at være tale om en stigning i sygefraværet på det statslige område, lyder Arbejdsmarkedsstyrelsens analyse.

- Det er nogenlunde det samme, som vi har set tidligere, og det er imponerende, for de ansatte har været igennem en stor omvæltning. Man kunne godt have frygtet, at det havde givet udslag på sygefraværet, som er en god indikator på, hvordan det går, siger direktør for Arbejdsmarkedsstyrelsen, Marie Nielsen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/uaendret-antal-sygedage-paa-jobcentre

GDPR