Hvis Danmark skal kunne klare sig i globaliseringen, er det helt nødvendigt, at uddannelses-systemet udvikles betydeligt
Det er en af konklusionerne i OECD?s årlige publikation ?Education at a Glance?, som netop er udkommet.
Især konkurrencen med de asiatiske lande, stiller store krav om, at uddannelsessystemet udvikles betydeligt.
Det er nødvendigt at udvikle mere udfordrende og støttende undervisningsmiljøer samt at være mere fleksibel og effektiv til at forbedre uddannelsesresultaterne. Samtidig er det vigtigt, at Danmark er åben over for at lære af internationale erfaringer, mener undervisningsminister Bertel Haarder:
- De gode råd passer som fod i hose med regeringens globaliseringsstrategi. Vi skal lære af god praksis i andre lande, ligesom vi skal lære af professionel praksis i Danmark. Netop derfor har vi indført de nationale test, som skal gøre os bedre til at dokumentere den gode praksis i skolerne.
Det fremgår af publikationen, at Danmark stadig ligger i top, med hensyn til hvor mange penge der bruges på grundskolen og på uddannelsesstøtte. Kun fire lande, nemlig Luxembourg, USA, Schweiz og Norge, bruger flere penge end Danmark per elev på 1.-6. klassetrin. Også på 7.-10. klassetrin bruger Danmark væsentligt flere midler end gennemsnittet per elev.
Den sociale arv har større betydning i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Sandsynligheden for, at en elev fra den laveste socioøkonomiske klasse scorer i den laveste kategori på PISA?s matematikskala, er i Danmark fire gange så høj som sandsynligheden for, at en elev fra den højeste socioøkonomiske klasse scorer i samme kategori. I de andre nordiske lande har børn fra dårligt stillede familier bedre chancer for at bryde den sociale arv. I disse lande er der kun knap tre gange så høj risiko for, at den dårligst stillede elev kun præsterer i den laveste matematikkategori, sammenlignet med den bedst stillede elev.
15 procent af de offentlige udgifter bruges i Danmark på uddannelse, hvilket er over gennemsnittet for de undersøgte lande.
Samtidig er Danmark et af de lande, der har de mindste klasser og flest lærere per elev. For de laveste klassetrin i grundskolen er der i gennemsnit 11,3 elever per lærer i Danmark mod 13,7 elever per lærer i gennemsnit i OECD-landene. I 1.-6. klasse er der gennemsnitligt 19,8 elever i klassen, mens tallet for OECD-landene generelt ligger noget højere, nemlig på 21,5 elever per klasse. Til gengæld modtager de danske grundskoleelever generelt færre undervisningstimer end eleverne i de øvrige lande.
Publikationen ?Education at a Glance 2006?, der omfatter 30 OECD-lande og fire partnerlande, bygger hovedsageligt på data og tal for skoleåret 2003/04, finansåret 2003 samt PISA-data fra 2003.
(Foto: John Julian Hansen)
Især konkurrencen med de asiatiske lande, stiller store krav om, at uddannelsessystemet udvikles betydeligt.
Det er nødvendigt at udvikle mere udfordrende og støttende undervisningsmiljøer samt at være mere fleksibel og effektiv til at forbedre uddannelsesresultaterne. Samtidig er det vigtigt, at Danmark er åben over for at lære af internationale erfaringer, mener undervisningsminister Bertel Haarder:
- De gode råd passer som fod i hose med regeringens globaliseringsstrategi. Vi skal lære af god praksis i andre lande, ligesom vi skal lære af professionel praksis i Danmark. Netop derfor har vi indført de nationale test, som skal gøre os bedre til at dokumentere den gode praksis i skolerne.
Det fremgår af publikationen, at Danmark stadig ligger i top, med hensyn til hvor mange penge der bruges på grundskolen og på uddannelsesstøtte. Kun fire lande, nemlig Luxembourg, USA, Schweiz og Norge, bruger flere penge end Danmark per elev på 1.-6. klassetrin. Også på 7.-10. klassetrin bruger Danmark væsentligt flere midler end gennemsnittet per elev.
Den sociale arv har større betydning i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Sandsynligheden for, at en elev fra den laveste socioøkonomiske klasse scorer i den laveste kategori på PISA?s matematikskala, er i Danmark fire gange så høj som sandsynligheden for, at en elev fra den højeste socioøkonomiske klasse scorer i samme kategori. I de andre nordiske lande har børn fra dårligt stillede familier bedre chancer for at bryde den sociale arv. I disse lande er der kun knap tre gange så høj risiko for, at den dårligst stillede elev kun præsterer i den laveste matematikkategori, sammenlignet med den bedst stillede elev.
15 procent af de offentlige udgifter bruges i Danmark på uddannelse, hvilket er over gennemsnittet for de undersøgte lande.
Samtidig er Danmark et af de lande, der har de mindste klasser og flest lærere per elev. For de laveste klassetrin i grundskolen er der i gennemsnit 11,3 elever per lærer i Danmark mod 13,7 elever per lærer i gennemsnit i OECD-landene. I 1.-6. klasse er der gennemsnitligt 19,8 elever i klassen, mens tallet for OECD-landene generelt ligger noget højere, nemlig på 21,5 elever per klasse. Til gengæld modtager de danske grundskoleelever generelt færre undervisningstimer end eleverne i de øvrige lande.
Publikationen ?Education at a Glance 2006?, der omfatter 30 OECD-lande og fire partnerlande, bygger hovedsageligt på data og tal for skoleåret 2003/04, finansåret 2003 samt PISA-data fra 2003.
(Foto: John Julian Hansen)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
