
Virkningerne på lang sigt er ekstraordinært store takststigninger, et stort fald i passagertallet, ringere tilfredshed hos brugerne, dårligere arbejdsmiljø for buschaufførerne. Og desuden klinger besparelserne meget kraftigt af, som årene går og priserne sættes op.
Busdriften i hovedstadsområdet er i undersøgelsen sammenlignet med busdriften i Århus og Odense. I hovedstaden er busdriften udliciteret, mens busserne er kommunale i både Århus og Odense. Der er blevet målt på prisstigninger, passagerudvikling, vogntimepris, passagertilfredshed og medarbejdertilfredshed.
Undersøgelsen konkluderer, at prisstigningerne har været størst i hovedstaden, hvor busserne er udliciteret. Billetpriserne er ? målt i faste priser ? faldet i Århus. København har oplevet en passagerflugt på 15 procent fra 1996 til 2003, mens der er passagerfremgang hos det kommunale busselskab Århus Sporveje i samme periode. Størst forskel er der dog på tilfredshedsgraden ? både blandt passagerer og buschauffører. I Århus og Odense er tilfredsheden tydeligt højere, mens resultatet i København bedst kan beskrives som utilfredsstillende. Et resultat er for eksempel, at busserne i København opfattes som mere beskidte end i Århus og Odense.
- Undersøgelsen dokumenterer med meget stor tydelighed, at udlicitering af busdriften er kortsigtet. De penge, der kan spares i første omgang, gives ud i flere omgange senere hen. Både skatteydernes, men også passagerernes tegnebog slankes. De københavnske buspassagerer, som der desværre er blevet klart færre af, har måttet tåle langt højere prisstigninger end passagererne i Odense og Århus, samtidig med at de oplever at få mindre kvalitet for pengene. Og så har HUR endda lige annonceret, at billetprisen stiger til 18 kroner i januar, siger Reiner Burgwald, der er næstformand i FOAs teknik- og servicesektor.
Reiner Burgwald hæfter sig især ved, at de kortsigtede økonomiske besparelser, snart vil være vendt til øgede udgifter.
- I dag er omkostningen ved at køre busser den samme, uanset om der er tale om en kommunal eller udliciteret opgave. Men tendensen med stigende priser i HT-området vil med garanti fortsætte ? alene fordi de private entreprenører i dag stort set ikke tjener penge på busdriften, det kan de ikke blive ved med, siger Reiner Burgwald. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.