De seks største byer protesterer samlet mod forslag til udligningsreform
25. JAN 2006 14.09
De største byer i Danmark har helt specielle og meget tunge problemer på overførselsområderne ? og de problemer bliver der slet ikke bliver taget nok højde for i forslagene til en reform af udligningssystemet fra regeringens Finansieringsudvalg.
Det mener borgmestrene i Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers og København, som i fællesskab har skrevet til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Deres vigtigste anke mod de forslag, der er lagt frem for et nyt udligningssystem, er at de ikke vægter de såkaldte sociale kriterier nok. De store byer har en overhyppighed af overførselsindkomster pr. indbygger, som hverken det nuværende ? eller det kommende, sådan som der foreløbig er lagt op til ? kompenserer godt nok for, mener storby-borgmestrene.
Sociale kriterier vejer ikke tungt nok
Når udligningen mellem kommunerne skal regnes ud, tages der både hensyn til forskelle i kommunernes indtægter (skattegrundlag) og til, at kommunerne har forskellige udgifter.
Det er udgifterne, som storbykommunerne først og fremmest koncentrerer sig om i deres kritik. De mener ikke at de sociale kriterier kommer til at veje tungt nok, når en kommunes behov for udligning skal regnes ud.
I dag vejer indbyggernes alder hele 80 procent, mens de såkaldt sociale kriterier kun vejer 20 procent. Det er alt, alt for lidt, mener storbyerne.
De sociale kriterier består i dag af f.eks. ledige, børn af enlige forsørgere, udlejningsboliger, udlændinge fra 3. lande og et bysocialt kriterium (indbyggere i socialt belastede boligområder.)
Bedre ? men ikke godt nok
Finansieringsudvalget lægger op til at vægten af de sociale kriterier skal hæves fra 20 til 30 procent. Bedre ? men stadig ikke nok, mener 6-byerne, som de kalder sig.
- 6-byerne finder det afgørende, at de sociale kriterier vægtes højere end 30 procent. Når dette område bør tillægges særlig vægt, skyldes det, at området er det mest lovbundne af de sociale områder. På overførselsområdet påvirker forskelle i lokale serviceniveauer kun i meget ringe grad kommunernes faktiske udgifter, hedder det i brevet til Løkke.
Elastisk niveau
Også KL har i sit høringssvar til reformudspillet udtrykt bekymring for, om niveauet for de sociale kriterier på længere sigt vil kunne kompensere for de faktiske udgifter i kommunerne. KL foreslår derfor, at det indbygges i et nyt system, at niveauet løbende tilpasses i stedet for at blive låst fast på en bestemt procentsats.
FAKTA ? sociale kriterier
Samlet udgør de sociale kriterier et såkaldt socialt indeks, som siger noget om den sociale belastning i en kommune. F.eks. lød det sociale indeks for Helle Kommune i 2001 på kun 38, mens det i Albertslund lå på 180.
I Finansieringsudvalgets udspil er der lagt op til, at en række af de sociale kriterier erstattes af nye kriterier.
Det mener borgmestrene i Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers og København, som i fællesskab har skrevet til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Deres vigtigste anke mod de forslag, der er lagt frem for et nyt udligningssystem, er at de ikke vægter de såkaldte sociale kriterier nok. De store byer har en overhyppighed af overførselsindkomster pr. indbygger, som hverken det nuværende ? eller det kommende, sådan som der foreløbig er lagt op til ? kompenserer godt nok for, mener storby-borgmestrene.
Sociale kriterier vejer ikke tungt nok
Når udligningen mellem kommunerne skal regnes ud, tages der både hensyn til forskelle i kommunernes indtægter (skattegrundlag) og til, at kommunerne har forskellige udgifter.
Det er udgifterne, som storbykommunerne først og fremmest koncentrerer sig om i deres kritik. De mener ikke at de sociale kriterier kommer til at veje tungt nok, når en kommunes behov for udligning skal regnes ud.
I dag vejer indbyggernes alder hele 80 procent, mens de såkaldt sociale kriterier kun vejer 20 procent. Det er alt, alt for lidt, mener storbyerne.
De sociale kriterier består i dag af f.eks. ledige, børn af enlige forsørgere, udlejningsboliger, udlændinge fra 3. lande og et bysocialt kriterium (indbyggere i socialt belastede boligområder.)
Bedre ? men ikke godt nok
Finansieringsudvalget lægger op til at vægten af de sociale kriterier skal hæves fra 20 til 30 procent. Bedre ? men stadig ikke nok, mener 6-byerne, som de kalder sig.
- 6-byerne finder det afgørende, at de sociale kriterier vægtes højere end 30 procent. Når dette område bør tillægges særlig vægt, skyldes det, at området er det mest lovbundne af de sociale områder. På overførselsområdet påvirker forskelle i lokale serviceniveauer kun i meget ringe grad kommunernes faktiske udgifter, hedder det i brevet til Løkke.
Elastisk niveau
Også KL har i sit høringssvar til reformudspillet udtrykt bekymring for, om niveauet for de sociale kriterier på længere sigt vil kunne kompensere for de faktiske udgifter i kommunerne. KL foreslår derfor, at det indbygges i et nyt system, at niveauet løbende tilpasses i stedet for at blive låst fast på en bestemt procentsats.
FAKTA ? sociale kriterier
Samlet udgør de sociale kriterier et såkaldt socialt indeks, som siger noget om den sociale belastning i en kommune. F.eks. lød det sociale indeks for Helle Kommune i 2001 på kun 38, mens det i Albertslund lå på 180.
I Finansieringsudvalgets udspil er der lagt op til, at en række af de sociale kriterier erstattes af nye kriterier.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
