- Miljø og natur i Danmark har brug for konkret handling i stedet for løs snak og manglende indsats. Derfor er det helt grotesk, at regeringen bruger den kendsgerning, at Vandmiljøplan III stort set er fuset ud i en fuldbyrdet fiasko, som begrundelse for at udsætte det vigtige arbejde med nye vand- og naturplaner overalt i landet.
- Vandmiljøplan III målsætningerne er på stort set alle indsatsområder helt resultatløse. Bl.a. fordi de stort set kun bygger på frivillige aftaler med landbruget.
Sådan siger den radikale miljøordfører Johs Poulsen i en kommentar til regeringens netop bebudede forsinkelse. Og han fastslår:
- Der er efterhånden et fast mønster i regeringens miljøarbejde. Nemlig udsættelse, forsinkelse, manglende konkret indsats. Altsammen garneret med løs snak om store ambitioner. I mellemtiden forarmes den danske natur. Biodiversiteten forringes, og levestederne for dyr og planter lider under den manglende indsats og stadig stærkere monokultur i landbruget.
- Radikale Venstre vil gerne hjælpe regeringen med at udvikle effektive redskaber, der på en gang kan forbedre naturen og samtidig udvikle miljøteknologier, skabe nye udviklingsorienterede arbejdspladser og bidrage til en ægte grøn vækst. Men en indsats kræver, at arbejdet skydes igang i stedet for evindelige udsættelser.
Forhøringen skulle have været ude ved kommunerne i begyndelsen af oktober.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.