dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Udsatte børn skal blive hjemme

Kommunerne vil anbringe færre børn uden for hjemmet og spare næsten en halv milliard kroner
19. FEB 2007 8.53
En stribe af landets kommuner har netop nu øjnene stift rettet mod de udgiftstunge anbringelser af børn og unge uden for hjemmet. En gennemgang af de kommunale budgetter viser, at hovedparten af landets kommuner har som formuleret mål at fjerne færre børn fra deres hjem. Ikke af økonomiske årsager, lyder logikken i kommunerne trods planer om at spare knap en halv milliard kroner på anbringelser. Men af hensyn til børnene, som fremover skal nyde godt af en forstærket, forebyggende indsats.
Men den holder ikke, siger en ekspert i anbragte børn, forsker og psykolog ved Aarhus Universitet, Ole Steen Kristensen.
- Hvis de tror på det ude i kommunerne, så bliver de skuffede. Man udskyder bare fjernelsen, og så bliver børnene faktisk dyrere og vanskeligere at hjælpe, når de bliver ældre.
Samlet set planlægger kommunerne at spare 470 millioner på anbringelser i år. Men det vil ikke gå ud over børnene, lyder logikken i kommunerne. For der er samtidig sat 100 millioner mere af til forebyggelse, og de penge rækker til langt mere end de dyre døgnanbringelser, skriver Ugebrevet A4.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/udsatte-boern-skal-blive-hjemme

GDPR