Udsatte børn skal hjælpes med mindre bureaukrati

Børn er vores vigtigste ressource. 

Den konstatering er udgangspunkt for det frikommuneforsøg, som Guldborgsund, Ikast-Brande og Gladsaxe kommuner har fået godkendt af social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V).

Kommunerne vil især gerne udfordre de krav i lovgivningen om dokumentation og proces, som efter deres mening ikke giver nogen værdi for borgerne, men tværtimod er en barriere for det faglige arbejde.

I stedet ønsker de en tilgang, hvor der er tillid til medarbejdernes faglighed. Samtidig vil de gerne nedbryde 'silotænkning' og arbejde på tværs af systemer.

Vi må gøre noget andet
 - Vi har rigtig mange udsatte børn, og der er ikke udsigt til, at antallet falder. Skal vi lykkes med at give dem bedre evner til at mestre deres egen tilværelse, er vi nødt til at gøre noget andet, end vi har gjort hidtil. Den bedste måde at skaffe flere ressourcer er ved at fjerne alt det, der ikke er til gavn for børnene, siger kommunaldirektør Søren Bonde, Guldborgsund.

Hovedvægten i forsøget ligger på de udsatte børn og unge, men derudover vil de tre kommuner også forsøge at skabe bedre trivsel, læring og udvikling i folkeskolen og få flere unge til at tage en uddannelse.

Ikast-Brande Kommune vil især forsøge at udvikle en metodik og standard for, hvordan forløbet skal være, fra man første gang modtager en bekymring om et barn eller en ung. Kommunen vil forsøge at afskaffe de mange krav til proces og dokumentation og bruge mere tid sammen med borgerne.

Gladsaxe Kommune har i en årrække på behandlingsområdet arbejdet med metoden Feedback Informed Treatment, som i høj grad inddrager borgernes oplevelse af indsatsen og samarbejdet. Den metode vil man gerne forsøge at overføre til samarbejdet med familier på myndighedsområdet, allerede længe før, de før tilbudt behandling.

Barnets netværk skal inddrages
I Guldborgsund vil man blandt andet gerne udfordre nogle af de administrative bestemmelser, der tager ressourcer fra arbejdet med familierne uden at skabe værdi for borgerne. Samtidig vil man gerne arbejde med nogle metoder, som er vanskelige at bruge med den nuværende lovgivning.

- Der er udviklet flere metoder, hvor man ikke kun ser på det udsatte barn, men også på de aktører, der omgiver det - forældrene, familien, fodboldtræneren, læreren, vennens forældre, naboen og så videre. Vi vil gerne kunne samle dem om barnet og trække på de ressourcer, der understøtter barnet, men vi skal bruge alt for mange kræfter på at dokumentere og indrapportere og partshøre, som lovgivningen er i dag, siger Søren Bonde.

For alle tre kommuner gælder, at de endnu ikke har endelige bud på, hvordan de ønsker at gøre tingene anderledes. Nye metoder skal udvikles i løbet af forsøgsperioden, fortæller Søren Bonde.

- Vi skal i gang med et stykke innovation, hvor vi skal udvikle, evaluere og justere hen ad vejen, siger han.

Se kommunernes beskrivelse af projektet her.