Stoppet skal medvirke til at skabe en blandet beboersammensætning og dermed bekæmpe ghettoisering.
På listen for 2008 står der i alt 20 boligområder mod 23 boligområder i 2007.
På listen er følgende boligområder udgået:
* Århus Vest (Århus Kommune),
* Lundtoftegade (Københavns Kommune),
* Skovparken/Skovvejen (Kolding Kommune),
* Avedøre Stationsby (Hvidovre Kommune)
* Korskærparken (Fredericia Kommune).
Nye boligområder på listen for 2008 er:
* Byparken/Skovparken (Svendborg Kommune),
* Sønderbro (Horsens Kommune).
- De seneste ugers uroligheder i mange af landets udsatte boligområder viser endnu en gang, hvor vigtig det er at bekæmpe ghettoisering. Kommunerne spiller en afgørende rolle i indsatsen for at skabe en positiv udvikling og mange kommuner og boligorganisationer er allerede godt i gang. Jeg vil opfordre alle kommuner til at løfte ansvaret ved at skabe en mere blandet beboersammensætning i de udsatte områder, siger velfærdsminister Karen Jespersen i en pressemeddelelse.
Med de seneste to boligaftaler har regeringen sikret, at Landsbyggefonden for perioden 2006 - 2010 kan støtte sociale og forebyggende indsatser i udsatte boligområder med 2.2 mia. kr.
Om kort tid vil mange af landets udsatte boligområder modtage foreløbige tilsagn om støtte fra Landsbyggefonden til sociale og forebyggende indsatser i udsatte boligområder. Støtten gives til indsatser, der er omfattet af en helhedsplan, som udarbejdes af kommunen og boligorganisationerne.
Den samlede liste over boligområder, der kan anvende kombineret udlejning, kan hentes på Velfærdsministeriets hjemmeside på ghettoisering.social.dk under kombineret udlejning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.