Økonomisk støtte til renovering og nedsættelse af husleje giver mere tilfredse beboere i almene boliger
Økonomisk støtte til renovering og husleje-nedsættelse har gjort beboere mere tilfredse med deres almene bolig.
Beboerne mener, at deres boligområde er blevet mere attraktivt. Indsatserne har i mange tilfælde ført til en større social integration, da beboerne deltager i flere sociale aktiviteter i lokalområdet.
SFI har undersøgt effekten af Omprioriteringsloven 2000, der havde til hensigt at gøre almene boligområder med sociale og/eller økonomiske problemer mere attraktive for nye såvel som gamle beboere.
Loven gjorde det muligt at give økonomisk støtte til renovering og huslejenedsættelser. Selv om både renovering og huslejenedsættelse overordnet set har haft en positiv effekt, er der forskel på, hvordan de forskellige indsatser virker på beboertilfredsheden.
Renovering fremmer ifølge beboerne boligområdets omdømme. De er generelt mere tilfredse med bebyggelsen og udendørsarealerne. Huslejenedsættelse har givet større lyst til at blive boende i området, og beboerne deltager i flere sociale aktiviteter i deres boligområde – måske fordi det har givet dem bedre råd.
Mere vil ikke blot have mere
Både fysisk renovering og huslejenedsættelse har betydet, at beboerne ikke i så høj grad som tidligere mener, at der er brug for fysiske forbedringer af deres egen bolig. De mener heller ikke i samme grad, at huslejen er for høj, eller at der er brug for sociale initiativer i boligområdet.
I forhold til beboernes tryghed ved at færdes i bebyggelsen om aftenen og antal venner i bebyggelsen, har hverken huslejenedsættelse eller renovering haft nogen positiv effekt.
Beboerne mener, at deres boligområde er blevet mere attraktivt. Indsatserne har i mange tilfælde ført til en større social integration, da beboerne deltager i flere sociale aktiviteter i lokalområdet.
SFI har undersøgt effekten af Omprioriteringsloven 2000, der havde til hensigt at gøre almene boligområder med sociale og/eller økonomiske problemer mere attraktive for nye såvel som gamle beboere.
Loven gjorde det muligt at give økonomisk støtte til renovering og huslejenedsættelser. Selv om både renovering og huslejenedsættelse overordnet set har haft en positiv effekt, er der forskel på, hvordan de forskellige indsatser virker på beboertilfredsheden.
Renovering fremmer ifølge beboerne boligområdets omdømme. De er generelt mere tilfredse med bebyggelsen og udendørsarealerne. Huslejenedsættelse har givet større lyst til at blive boende i området, og beboerne deltager i flere sociale aktiviteter i deres boligområde – måske fordi det har givet dem bedre råd.
Mere vil ikke blot have mere
Både fysisk renovering og huslejenedsættelse har betydet, at beboerne ikke i så høj grad som tidligere mener, at der er brug for fysiske forbedringer af deres egen bolig. De mener heller ikke i samme grad, at huslejen er for høj, eller at der er brug for sociale initiativer i boligområdet.
I forhold til beboernes tryghed ved at færdes i bebyggelsen om aftenen og antal venner i bebyggelsen, har hverken huslejenedsættelse eller renovering haft nogen positiv effekt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
