Udvanding af socialområdet: Organisationer vil have skub i specialeplanlægning

BORNHOLM: Viden er forsvundet. Målgrupper i sociale tilbud blandes sammen. Borgere, der ikke får den rette hjælp eller tilbud i første forsøg.

Sådan lød en skitsering af flere års udvikling og udvanding af specialiseringen på socialområdet fra organisationer i en debat til Folkemødet om den kommende specialeplanlægning på socialområdet. 

For mens man på sundhedsområdet gennem specialeplanlægning har opdyrket og opretholdt specialiseret viden for at sikre patienter den bedste hjælp, så har socialområdet gennem årene fået en anden behandling, lød det under debatten.

I debatten kom både Socialpædagogerne, Danske Handicaporganisationer (DH) og Danske Regioner med deres bud på, hvorfor det er nødvendigt at indføre en specialeplan og kom med råd til regeringen.

- Vi oplever at målgrupper, forskellige målgrupper og mennesker bliver blandet sammen og dermed bliver det mere eller mindre umuligt at lave specialisering over for hver eneste. En specialeplan vil sikre borgere i højere grad får de rette tilbud, sagde Thorkild Olesen, formand for DH. 

Kræver finansiering, forpligtelser og faglighed

Benny Andersen mener, at vi som samfund ikke kan acceptere, at borgernes postnummer skal afgøre, om de ender på det rette tilbud eller får den rette hjælp. Derfor er der brug for at indføre en specialeplanlægning for at sikre, at der er specialiseret viden til at imødekomme en stigende kompleksitet på socialområdet

- Specialeplanlægningen handler om menneskers livsmuligheder. Det handler om borgere, der er helt afhængige af at få de rigtige tilbud. Og det har vi en etisk forpligtelse til at sikre. 

- For mig at se, er der ikke nogen risici ved at indføre en specialeplanlægning. Borgerne vil i højere grad få det, som de har krav på, og samtidig vil det også skabe et bedre arbejdsmiljø, Når socialpædagoger får specialiseret viden, der kan matche borgernes komplekse behov, siger han.

Samtidig ville planen medføre, at hele landets botilbud i højere grad får viden til at tackle situationer, hvor borgere f.eks udvikler nye udfordringer eller mere komplekse udfordringer. En situation, der i mange tilfælde ville kunne betyde, at borgere bliver flyttet til et andet tilbud, forklarer han.

- Det vil smitte af på hele området, at specialeplanlægningen lægger op til en mere vidensbaseret tilgang, hvor specialerne bliver forpligtet til at dele ud af deres viden. Det vil skabe et løft af hele området og forhindre, at borgere rykker fra tilbud til tilbud, siger Benny Andersen.

At vi som samfund har en etisk forpligtelse, er Jacob Klærke (SF), formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg, enig i. 

- Planen bygger på det grundlæggende princip er, at øvelse giver mestre. Der hvor der skal særlig hjælp til borgerne, så skal der også være nogen, der har ansvaret for at levere det. Man skal ikke isolere sig, men vi skal have en forpligtigelse til at dele viden med andre. 

Regeringens udspil

I maj sidste år lancerede den daværende S-regering et udspil om en specialeplanlægning. 

Målet var bedre at hjælpe udsatte ved at nedsætte omkring 20 specialer, der skal opbygge viden om og levere en specialiseret indsats til hver deres målgrupper. Planen er, at specialerne får beskrevet målgrupperne af udsatte og opbygger viden om dem.

Specialerne ville samtidig sikre, at målgrupperne får “ensartet vurdering af behov og viden i udredning, visitation og indsats". Udspillet gav desuden en støtte på 100 mio. kr og planen var dengang, at det skulle indføres løbende mod 2030. Det var før valget, men målet om at indføre specialeplanlægning står i det nye regeringsgrundlag.

Under debatten lød opfordringen derfor: Lyt til organisationerne og kom i gang. 

Jacob Klærke nævnte, at flere betingelser skal på plads. Det skal for eksempel defineres, hvad høj og mellem specialisering egentlig er, det skal defineres hvilke krav til uddannelse og erfaring der skal være, og så skal man kigge på finansieringen. 

I debatten var der desuden enighed om, at specialeplanlægningen i sidste ende vil spare samfundet penge. 

- På lang sigt vil det være en samfundsmæssig gevinst at gøre det rigtig første gang. Der bliver spildt mange kommunale kroner på flytninger mellem tilbud, sagde Jacob Klærke.

Ambitioner og flere socialpædagoger

Thorkild Olesen er kritisk overfor udspillets ambitioner eller mangel på samme, forklarede han under debatten. Han mener også, at der skal kigges på finansieringen og sikre, at den specialviden der bliver opbygget også bliver brugt af kommunerne. 

- Vi har ikke brug for mere af det samme. Vi er nødt til at tænke meget mere ambitiøst end det, der lå før valget. Ellers bliver det træls, siger han 

Benny Andersen mener, at udspillet sætter “konturerne på plads”, men der skal fyldes mere indhold på. Undersøgelser fra 2021 viser nemlig, at det på tværs af landets botilbud blot er halvdelen af de ansatte, der er uddannede socialpædagoger. 

Hvis en specialeplanlægning skal lykkes, så bliver der nødt til at gøres noget ved fagligheden på botilbudsområdet, mener han.

- Vi skal få flere til at søge pædagoguddannelsen. Der er lønnen ét element. Men vi skal også have en plan for alle de omkring 13.000 ufaglærte. Rigtig mange vil gerne tage en merituddannelse, og det skal der være en plan for, så vi har den rette faglighed til at kunne specialisere os. 

- Det er dog heller ikke nok, at vi opbygger viden, hvis ikke vi forpligter kommunerne til at bruge specialerne. Og så skal finansieringen selvfølgelig på plads. Socialministeren bliver nødt til at banke på døren til Finansministeriet. Det er bare om at komme i gang.