ROSKILDE: En tvist om ejerskabet over bygningerne i cleantech-parken Risø Park bliver alt at dømme en sag for klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) og måske flere af hans ministerkolleger, skriver Dagbladet Roskilde.
Roskildes borgmester Joy Mogensen (S) og regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) havde i går foretræde for Folketingets klima-, energi- og bygningsudvalg, og her kom det frem, at DTU siden 2007 har forsøgt at købe bygningerne i Risø-området af staten. Sagen har kørt frem og tilbage mellem flere ministerier i årevis, og politikerne i udvalget kræver nu et ministersamråd.
Et køb af bygningerne på Risø Park skal ifølge DTU bane vej for en renovering af bygningerne, såvel som etablering af et integreret energisystem mellem forskerparken og DTU's Campus Risø, skriver avisen.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.