
THISTED: En ukendt gerningsmand knuste natten til søndag en rude på Thisted Rådhus og satte ild til sofaerne i foyeren. En automatisk brandalarm varskoede brandvæsnet, som nåede hurtigt frem, og fik ilden slukket ilden. Det skriver Nordjydske.
Ifølge vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi er der begrænset med skader udover sofaerne og nogle sodskader. Gerningsmanden og motivet er endnu ukendt.
- En rude var blevet knust, og en gerningsperson havde været inde og sætte ild til nogle sofaer i rådhusets foyer. Det er ikke ligefrem hver dag, vi oplever, at nogen sætter ild til et rådhus. Vi skal efterforske sagen nærmere og sikre spor. Vi skal også se noget videoovervågning igennem, siger Jens Claumarch til mediet.
Thisteds borgmester, Niels Jørgen Pedersen (V) har besigtiget skaderne her til morgen:
- Der var smadret en rude ved indgangen, så man kunne komme ind. Der var blevet sat ild på nogle steder, blandt andet nogle sofaer i et venteområde, og så var der smadret et glasparti ved borgerservice. Uden for var der også sat ild til nogle skraldespande, og ilden havde fået fat i bagenden på en bil, fortæller Niels Jørgen Pedersen til Nordjydske.
Borgmesteren regner ikke med, at borgerservice åbner mandag på grund af den knuste rude, og røglugten som hænger i luften. Kommunaldirektøren orienterer medarbejderne, så de ikke bliver forskrækkede når de møder ind til en ny uge.
MBH
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.