
KØGE: Mens kommunale medarbejdere i den ene afdeling smider ulovlige helårsbeboere ud af campingpladsen Corona Camping i Køge Kommune, henviser de ifølge ejerne af pladsen nye borgere i den anden. Beboerne må ifølge campingreglementet ikke bo på campingpladsen i vinterhalvåret, når der falder sne på forteltsdugen og frost på glasfiberen. Det skriver Kommunen.dk.
Derfor er det problematisk, at både Køge, Holbæk, Stevns og Faxe kommuner henviser borgere til pladsen, for efterfølgende at bede dem om at flytte, mener ejerparret Michael og Susanne Farnø. Det er uvist, hvor udbredt den praksis er på landsplan, men ifølge TV2-dokumentaren Trailerpark Danmark, hvor Corona Camping også optræder, er der omtrent 100 pladser, hvor folk bor ulovligt året rundt. Hvor mange af dem, der henvises af kommunen, vides ikke.
Problemet er ifølge Michael Farnø, at borgerne ikke ville have et hjem, hvis de ikke kunne bo på campingpladsen.
- Det er, som om det er kendt blandt kommunerne, at man kan sende folk herud. Jeg får tit opkald fra medarbejdere, der ikke ved, hvad de skal gøre med de her borgere, siger han til Kommunen.dk.
Imens lyder det fra Køge Kommune til Kommunen.dk, ligesom kommunen har redegjort for til Ankestyrelsen, at det ikke er praksis at henvise borgere til at bo på Corona Camping.
- Hvis det er opfattelsen hos Corona Camping, må der være tale om en misforståelse, lyder det fra kommunen i en skriftlig kommentar.
Læs hele historien på Kommunen.dk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.