I 2006 fik Ankestyrelsen 67 underretninger om truede børn, sidste år 100, og styrelsens chef, Henrik Horster, skønner, at tallet for i år lander på 170
Skolelærere, socialrådgivere, pædagoger og læger føler sig i stigende grad nødt til at gå uden om den kommunale socialforvaltning, når de oplever børn i nød, skriver Politiken.
I sager om misbrug, vold og anden omsorgssvigt slår de i stedet alarm til Ankestyrelsen - ofte i mistillid til kommunens egen indsats over for børnene.
Antallet af underretninger direkte til Ankestyrelsen om udsatte børn og unge er næsten tredoblet på tre år: I 2006 fik Ankestyrelsen 67 underretninger, sidste år steg det til 100, men styrelsens chef, Henrik Horster, skønner, at tallet for i år lander på 170 henvendelser.
- Det kan være skolelærere, der siger: Vi har nogle børn, vi er bekymrede for, og vi synes ikke, at kommunen gør nok. Det kan også være læger eller sygeplejersker eller andre fagpersoner omkring børnene, som siger: Nu har vi underrettet kommunen, men der sker ikke så meget. Den slags henvendelser er klart i stigning, fortæller han.
I sager om misbrug, vold og anden omsorgssvigt slår de i stedet alarm til Ankestyrelsen - ofte i mistillid til kommunens egen indsats over for børnene.
Antallet af underretninger direkte til Ankestyrelsen om udsatte børn og unge er næsten tredoblet på tre år: I 2006 fik Ankestyrelsen 67 underretninger, sidste år steg det til 100, men styrelsens chef, Henrik Horster, skønner, at tallet for i år lander på 170 henvendelser.
- Det kan være skolelærere, der siger: Vi har nogle børn, vi er bekymrede for, og vi synes ikke, at kommunen gør nok. Det kan også være læger eller sygeplejersker eller andre fagpersoner omkring børnene, som siger: Nu har vi underrettet kommunen, men der sker ikke så meget. Den slags henvendelser er klart i stigning, fortæller han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
