AARHUS: I samarbejdet Projekt Ungebudgetter mellem Aarhus Kommune, Lind Invest og Center for Social Nytænkning, CFSN, skal unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelse hjælpes ud af ledighed. Projektet vil få de unge tilbage i arbejde eller uddannelse ved at give den unge og en sagsbehandler 25.000 kr., som de sammen skal bruge på individuelle indsatser ud fra den unges behov. Det skriver Lokalavisen Aarhus.
Projektet kommer til at omfatte 20 unge mellem 18 og 30 år, der har været uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse i mere end ti måneder og modtager uddannelseshjælp. Formålet er at skabe en "motiveret beskæftigelsesindsats", hvor den unge selv skal komme med forslag til, hvordan pengene skal bruges. Efterfølgende skal det vendes med en kommunal sagsbehandler.
CFSN er projektleder på Projekt Ungebudgetter, mens Lind Invest skal stå for evalueringen og at måle indsatsens effekt på de unge. Ifølge CFSN er målet at samle erfaringer til fremtidige indsatser med "borgerstyrede budgetter" til at få unge ud af ledighed.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.