
Det kan det ikke komme som en overraskelse for en eneste politiker på Christiansborg, at der er færre penge i den årlige satspulje, når den økonomiske krise har dæmpet den private lønudvikling. Sådan har det alle dage været - også under Nyrup-regeringen.
- Størrelsen på satspuljen fastlægges på baggrund af ren matematik, som partierne i bred enighed har vedtaget. At regeringen skulle have reduceret satspuljen, er derfor det rene nonsens, siger Venstres socialordfører Ellen T. Nørby og psykaitriordfører Sophie Løhde.
I løbet af dagen har det fremgået i medierne, at regeringen skulle have beskåret satspuljen. Det passer naturligvis ikke.
Satsreguleringsordningen indebærer, at overførselsindkomster hvert år reguleres med en satsreguleringsprocent, der fastlægges på grundlag af årslønsudviklingen. Princippet er aftalt mellem samtlige partier i Folketinget, på nær EL og LA.
- Vi vil målrettet fokusere på at forbedre vilkårene for de mest udsatte og sårbare i vores samfund. Ikke bare ved i år at bruge 309 mio. kr. fra satspuljen, men også ved at føre en langsigtet og ansvarlig socialpolitik. Det sidste har vi endnu til gode at opleve hos oppositionen.
- Med regeringens genopretningspakke er der afsat 1,5 mia. ekstra til bl.a. udsatte grupper, hvilket er med til at kompensere for, at der ikke er kommet så mange penge til satspuljen, som der plejer.
- Som det klart fremgår af genopretningsplanen, vil en manglende konsolidering af dansk økonomi især ramme de svageste. En stabil økonomi og fremadrettet varig vækst er forudsætningen for at vi kan sikre en velfærd, der hjælper alle på kanten tilbage i midten af samfundet.
Venstres social- og psykiatriordførere understreger samtidig, at en væsentlig del af tidligere års satspuljemidler er afsat permanent, hvorfor der ikke skæres én eneste krone væk, selvom midlerne til anvendelse i 2011 er mindre end i de foregående år.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.