dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

V vil måle borgernes tilfredshed

Partiet foreslår systematiske målinger af borgernes tilfredshed med den offentlige service
13. MAR 2007 8.39
Det store regeringsparti forsøger dermed at opstille et alternativ til Dansk Folkeparti, der i går fandt sammen med S og dermed kan tvinge regeringen til at indføre minimumsstandarder for serviceniveauet i den offentlige sektor, skriver Berlingske Tidende.

- Vi synes, at alle offentlige institutioner, der yder service til borgerne, en gang hvert år skal lave en undersøgelse af borgernes tilfredshed, siger Venstres politiske ordfører ,Troels Lund Poulsen.

Målet er at lave såkaldte tilfredshedsbarometre, så man kan sammenligne, hvor tilfredse borgerne er, og dermed bliver der gennemsigtighed til at vælge mellem de forskellige tilbud, mener Venstre, der også er klar til at diskutere, om der skal indføres sanktioner mod de institutioner, der får dårlige bedømmelser.

Fabrin: Værdiløst forslag
KL-formand Erik Fabrin (V) har ikke meget positivt at sige om sit eget partis forslag, som han ifølge avisen kalder »værdiløst«.
- Jeg troede, at hele kvalitetsreforms-projektet gik ud på, at brugerne skulle have en højere kvalitet. Så vidt jeg kan se, er der ikke et milligram højere kvalitet til brugerne i det her forslag. Der er sikkert en hel masse mennesker, der vil blive beskæftiget med og tjene penge på at rende rundt og lave undersøgelser. Hvis Venstre synes, det er det, man skal bruge ressourcerne på, så er det jo Venstres magt at gøre det, men der kommer ikke en eneste hånd eller en eneste krone mere ud i det borgernære, siger Erik Fabrin.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/v-vil-maale-borgernes-tilfredshed

GDPR