dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

V vil udlicitere store dele af København

Kulturborgmesteren i København mener, at alt fra rengøring over biblioteksdrift til snerydning skal udliciteres i løbet af fire år
8. JUN 2006 10.54
Udliciteringen i hovedstaden har i de senere år har været markant faldende. I 2004 blev 9,5 procent af de kommunale opgaver udliciteret mod 12 procent i 2000. Men den udvikling skal vendes, mener Venstres leder på Rådhuset i København, kulturborgmester Martin Geertsen, ifølge Berlingkse Tidende.
I 2010 skal den såkaldte udliciteringsgrad op på 15 procent i hovedstaden, lyder målsætningen.

- Fordi Københavns kommune er Danmarks største by, har vi nogle stordriftsfordele ved, at vi kan sende nogle meget store opgaver i udbud, som er interessante at byde på for private firmaer. Med de stordriftsfordele kan vi sagtens indtage positionens som en af landets førende, hvis ikke den førende kommune, på det her område, siger Martin Geertsen

Ritt forholder sig u-ideologisk
Overborgmester Ritt Bjerregaard (S) vil ikke være med til at fastsætte en målbar grænse for, hvor stor en del af den kommunale service, der skal varetages af private firmaer ? men erklærer sig i øvrigt ?helt uidelogisk? over for udlicitering:
- Hvis det er en god løsning i et konkret tilfælde, så vil jeg være for det. Jeg er positiv overfor, at man hver gang overvejer, om man skal udlicitere, eller om man skal lade det blive i kommunalt regi, siger Ritt Bjerregaard, der som et eksempel på et oplagt udliciteringsemne nævner tilsynet med de københavnske plejehjem.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/v-vil-udlicitere-store-dele-af-koebenhavn

GDPR