Nogle kommuner er rigtig gode til at få folk væk fra sygedagpenge og kontanthjælp og derfra helt væk fra de offentlig forsørgelse, viser ny undersøgelse
17. AUG 2006 9.47
Kommunerne skubber ikke ydelsesmodtagere rundt i systemet. Det gælder i hvert fald en del af dem. Det viser en ny undersøgeelse fra akf, amternes og kommunernes forskningsinstitut.
Således kommer godt halvdelen af sygedagpenge-modtagerne og knap halvdelen af kontanthjælps-modtagerne i beskæftigelse på kortere eller længere sigt.
Hovedparten af den anden halvdel modtager fortsat en offentlig ydelse.
Samtidig viser undersøgelsen en svag tendens til, at kommuner med mange afsluttede ydelsesforløb har en større andel af forløb, som afsluttes til andre offentlige ydelser.
Det vil sige, at i kommuner med særlig succes med at nedbringe antallet af personer på sygedagpenge og kontanthjælp, overgår disse personer kun i begrænset til andre offentlige ydelser. En kommune kan med andre ord godt forbedre sig på f.eks. sygedagpengeområdet, uden at det betyder, at kommunen får tilsvarende flere modtagere af kontanthjælp.
Rollemodeller
Her bør kommuner med mindre succes på området tage ved lære af kommuner, hvor det kører godt, mener ph.d.-stipendiat Signe Hald Andersen, akf
- Spørgsmålet er, om det ikke i højere grad er muligt at få inspiration fra de kommuner, der er bedst til at få flere i arbejde. F.eks. kan grundigt gennemførte benchmarking-analyser være en god vej til at udpege de kommuner, der kan være rollemodeller for de kommuner, der har vanskeligere ved at få personer på sygedagpenge og kontanthjælp i beskæftigelse. På dem måde kan der være bedre muligheder for at udnytte den bedste praksis fra de kvikkeste kommuner, vurderer Signe Hald Andersen.
Stor forskel
Undersøgelsen viser også, at der er stor forskel på kommunernes succes med hensyn til at få personer på sygedagpenge og kontanthjælp i arbejde.
Således er andelen af personer på sygedagpenge, som overgår til beskæftigelse i kommunerne, varierer med 31 til 61 procent. På kontanthjælpsområdet er de kommunale forskelle 14 til 50 procent.
Ca. tre femtedele af disse forskelle kan dog forklares ved, at kommunernes rammevilkår er forskellige (f.eks. arbejdsløsheden i kommunerne). Analyserne er baseret på data fra 1998 til 2002.
/mel
Således kommer godt halvdelen af sygedagpenge-modtagerne og knap halvdelen af kontanthjælps-modtagerne i beskæftigelse på kortere eller længere sigt.
Hovedparten af den anden halvdel modtager fortsat en offentlig ydelse.
Samtidig viser undersøgelsen en svag tendens til, at kommuner med mange afsluttede ydelsesforløb har en større andel af forløb, som afsluttes til andre offentlige ydelser.
Det vil sige, at i kommuner med særlig succes med at nedbringe antallet af personer på sygedagpenge og kontanthjælp, overgår disse personer kun i begrænset til andre offentlige ydelser. En kommune kan med andre ord godt forbedre sig på f.eks. sygedagpengeområdet, uden at det betyder, at kommunen får tilsvarende flere modtagere af kontanthjælp.
Rollemodeller
Her bør kommuner med mindre succes på området tage ved lære af kommuner, hvor det kører godt, mener ph.d.-stipendiat Signe Hald Andersen, akf
- Spørgsmålet er, om det ikke i højere grad er muligt at få inspiration fra de kommuner, der er bedst til at få flere i arbejde. F.eks. kan grundigt gennemførte benchmarking-analyser være en god vej til at udpege de kommuner, der kan være rollemodeller for de kommuner, der har vanskeligere ved at få personer på sygedagpenge og kontanthjælp i beskæftigelse. På dem måde kan der være bedre muligheder for at udnytte den bedste praksis fra de kvikkeste kommuner, vurderer Signe Hald Andersen.
Stor forskel
Undersøgelsen viser også, at der er stor forskel på kommunernes succes med hensyn til at få personer på sygedagpenge og kontanthjælp i arbejde.
Således er andelen af personer på sygedagpenge, som overgår til beskæftigelse i kommunerne, varierer med 31 til 61 procent. På kontanthjælpsområdet er de kommunale forskelle 14 til 50 procent.
Ca. tre femtedele af disse forskelle kan dog forklares ved, at kommunernes rammevilkår er forskellige (f.eks. arbejdsløsheden i kommunerne). Analyserne er baseret på data fra 1998 til 2002.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
