NORDFYN: Det er snart et år siden, at Morten Andersen (V) måtte forlade borgmesterkontoret i Nordfyns Kommune, efter at økonomiudvalget havde udtrykt mistillid til ham, fordi han efter udvalgets mening havde løjet om at have kysset en medarbejder under den årlige julefrokost. Han forlod også kommunalbestyrelsen, og Mette Landtved-Holm (V) overtog som borgmester.
Morten Andersen vil imidlertid ikke udelukke, at han vender tilbage til politik. I et interview med TV2 Fyn siger han, at han i de første måneder efter sin exit ikke fulgte med i lokalpolitik, men at interessen for politik er kommet tilbage. På spørgsmålet, om han åbner døren til et politisk comeback, svarer han: "Jeg lukker ingen døre". Jeg hører dig sige, at døren står på klem, spørger journalisten, hvortil Morten Andersen svarer: "Den har aldrig været lukket".
Morten Andersen kalder stadig sagen, der kostede ham borgmesterposten, en storm i et glas vand. "Der var nogen, der ville have mig ned med nakken, og havde det ikke været for den her sag, havde man fundet noget andet," siger han.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.