Derved forpligter kommunen sig til at arbejde for projekter, der fører til reelle CO2-besparelser. Kommunen skal som minimum forpligte sig til en årlig reduktion på 2 pct. i CO2-udledning.
For at deltage i kampagnen skal Vallensbæk Kommune igennem et forløb på fire trin: Kommunen skal allerførst underskrive en borgmestererklæring.
Det er en politisk beslutning at blive Klimakommune, og borgmestererklæringen er et dokument, der forpligter kommunen til dels at udarbejde en opgørelse af det nuværende CO2-udledning, dels formulere en klimahandlingsplan for, hvordan en minimumsreduktion forventes opnået, samt hvert år at offentliggøre resultaterne af klimahandlingsplanen og andre igangværende energibesparende projekter.
Nuværende CO2-udledning og klimahandlingsplan
Andet trin bliver at få lavet en opgørelse over kommunens nuværende CO2-udledning, og tredje trin bliver at udarbejde en klimahandlingsplan. Det vil være naturligt, at ESCO-energispareprojektet, som kommunen indgik aftale om den 1. december, indgår i handlingsplanen. Klimahandlingsplanens intentioner og mål bliver desuden en del af Kommuneplan 2009-2021.
Det sidste trin i forløbet bliver at gennemføre klimahandlingsplanen og følge resultaterne. Det er et krav, at der sker en årlig afrapportering af overvågningen, hvilket svarer til, at der udarbejdes Grønt Regnskab hvert år fremover. Afrapporteringen vil falde sammen med afrapportering af ESCO-energispareprojektet, hvor energiforbruget for kommunale ejendomme hvert år bliver gjort op.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.