VARDE: Rengøringen af cirka 120 institutioner i Varde Kommune kommer nu i udbud. Det samme gør vinduespoleringen de samme steder, oplyser JydskeVestkysten.
Udbuddet opdeles i mindre pakker - fire-seks delaftaler for rengøringen og to-fem delaftaler for vinduespoleringen for også at give mindre virksomheder mulighed for at byde ind på opgaven. Kommunen regner med at kunne spare 1,5-2 millioner kroner om året ved udbuddet.
- Vi har en udliciteringsgrad på 23-24, mens landsgennemsnittet er 25-26. Vi kan altså udlicitere mere, end vi gør, sagde borgmester Gylling Haahr (V) der konstaterer, at den gamle Varde Kommune var langt fremme med udlicitering.
De 120 institutioner, der bliver omfattet af udbuddet, er placeret på cirka 100 adresser, og 27 af dem har bedt om lov til at give et kontrolbud for om muligt selv at påtage sig opgaven.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.