Borgmesteren i Næstved, Henning Jensen (S), udfordrede med bl.a. det budskab i sidste uge sine borgmesterkolleger i en duel om at finde Danmarks bedste vejprojekt. I Næstved vil en omfartsvej nord om byen give et samfundsøkonomisk afkast på 26,7 procent, har rådgivningsvirksomheden COWI A/S med speciale inden for ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi udregnet. Det betyder, at omfartsvejen tilbagebetaler sig selv i løbet af fire år.
Som opfølger på ’Hennings udfordring’ ligger der allerede nu et nyt videoklip om Næstveds trafiksituation på YouTube.
- Det gør vi for hele tiden at skabe fokus på, hvad det betyder for byen at få en ny omfartsvej, udtaler borgmester Henning Jensen.
- Det er vores mål at råbe politikerne på Christiansborg op, så de får øjnene op for, at her har vi faktisk Danmarks bedste investering.
Hvis Næstved får sin omfartsvej vil det betyde, at alle de biler, der ikke har ærinder i Næstved by, vil blive ledet nord om byen. Det betyder færre støjgener, mindre CO2-forurening i byen og færre spildte timer på vejen.
I Næstved bliver vi ved, lyder det fra kommunen. I de kommende uger vil vi konstant følge op og fortsat udfordre resten af Danmark: Hvem har Danmarks bedste investering?
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.