Der er kun gennemført få analyser af om ydelserne til velfærd rent faktisk virker. Så spørgsmålet er: - Virker velfærden?
25. SEP 2008 11.09
Selvom der er øget fokus på at måle og dokumentere effekterne af velfærdsindsatsen, har der kun på ganske få områder været gennemført systematiske analyser af, om indsatserne faktisk virker.
Ny undersøgelse fra AKF viser, at der på langt de fleste velfærdsområder er udviklet effektmål, som periodevis har været anvendt i undersøgelser eller forskning. Men det er kun på få områder, at man landsdækkende har anvendt disse mål til en systematisk dokumentation af indsatsen og til at afdække årsagssammenhængen mellem indsats og effekt.
Anbragte børn
I forhold til for eksempel indsatsen over for børn og unge med særlige behov har der i forskningen været brugt mange forskellige indikatorer til at måle udviklingen i anbragte børn og unges fysiske, psykiske og sociale funktionsevne samt kompetencer. Disse mål har dog ikke systematisk været brugt til at måle, om formålet med indsatsen – dvs. at skabe en sammenhængende og ”normal” tilværelse for disse børn – faktisk opfyldes.
- Et er at udvikle anvendelige mål for effekten af en indsats. Noget andet er, at effektmåling sjældent kan stå alene, hvis man skal have gavn af den. Det er også vigtigt at analysere, hvilke processer der fører frem til en effekt eller en eventuelt manglende effekt, siger docent Eigil Boll Hansen fra AKF.
Han understreger samtidig, at det at udføre systematiske analyser kan kræve særligt tilrettelagte projekter (fx i form af tilfældigt udvalgte deltagere) eller brug af avancerede statistiske metoder. En anden udfordring er, at relevante effektmål i mange tilfælde kan være vanskelige at indarbejde i administrative systemer, så der bliver en løbende registrering af sådanne mål.
Målinger vigtige for indsats
Rigtigt gennemført kan effektmålinger give et væsentlig bidrag til, at den offentlige indsats hele tiden kan udvikles, så der fås mest muligt for pengene. AKF har mange års erfaring med at gennemføre effektmålinger på beskæftigelses-, integrations- og uddannelsesområdet, ligesom der er gennemført analyser af, hvorfor nogle indsatser virker bedre end andre. AKF har derfor gode forudsætninger for at medvirke med opstilling af effektmål, design og gennemførelse af effektanalyser også på de områder, hvor der i dag mangler systematiske effektmålinger.
Områder uden relevante effektmål
Der er områder, hvor man helt mangler at udvikle anvendelige effektmål. Det drejer sig bl.a. om handicapindsatsen, lediges arbejdsmarkeds-parathed, jobcentrenes betjening af arbejdsgivere samt forsørgelsesydelser i forhold til at modvirke social deroute.
Områder med systematiske analyser
Grundskolen og beskæftigelsesindsatsen er eksempler på få af de velfærdsområder, hvor der undtagelsesvis både er udviklet anvendelig effektmål og foretaget systematiske analyser af målene med indsatserne.
Undersøgte områder
I undersøgelsen indgår dagtilbud til børn, klubtilbud mv. til større børn og unge, tilbud til børn og unge med særlige behov, aktiv socialpolitik og beskæftigelsesindsats, sociale tilbud til voksne med funktionsnedsættelse samt grundskolen.
Ny undersøgelse fra AKF viser, at der på langt de fleste velfærdsområder er udviklet effektmål, som periodevis har været anvendt i undersøgelser eller forskning. Men det er kun på få områder, at man landsdækkende har anvendt disse mål til en systematisk dokumentation af indsatsen og til at afdække årsagssammenhængen mellem indsats og effekt.
Anbragte børn
I forhold til for eksempel indsatsen over for børn og unge med særlige behov har der i forskningen været brugt mange forskellige indikatorer til at måle udviklingen i anbragte børn og unges fysiske, psykiske og sociale funktionsevne samt kompetencer. Disse mål har dog ikke systematisk været brugt til at måle, om formålet med indsatsen – dvs. at skabe en sammenhængende og ”normal” tilværelse for disse børn – faktisk opfyldes.
- Et er at udvikle anvendelige mål for effekten af en indsats. Noget andet er, at effektmåling sjældent kan stå alene, hvis man skal have gavn af den. Det er også vigtigt at analysere, hvilke processer der fører frem til en effekt eller en eventuelt manglende effekt, siger docent Eigil Boll Hansen fra AKF.
Han understreger samtidig, at det at udføre systematiske analyser kan kræve særligt tilrettelagte projekter (fx i form af tilfældigt udvalgte deltagere) eller brug af avancerede statistiske metoder. En anden udfordring er, at relevante effektmål i mange tilfælde kan være vanskelige at indarbejde i administrative systemer, så der bliver en løbende registrering af sådanne mål.
Målinger vigtige for indsats
Rigtigt gennemført kan effektmålinger give et væsentlig bidrag til, at den offentlige indsats hele tiden kan udvikles, så der fås mest muligt for pengene. AKF har mange års erfaring med at gennemføre effektmålinger på beskæftigelses-, integrations- og uddannelsesområdet, ligesom der er gennemført analyser af, hvorfor nogle indsatser virker bedre end andre. AKF har derfor gode forudsætninger for at medvirke med opstilling af effektmål, design og gennemførelse af effektanalyser også på de områder, hvor der i dag mangler systematiske effektmålinger.
Områder uden relevante effektmål
Der er områder, hvor man helt mangler at udvikle anvendelige effektmål. Det drejer sig bl.a. om handicapindsatsen, lediges arbejdsmarkeds-parathed, jobcentrenes betjening af arbejdsgivere samt forsørgelsesydelser i forhold til at modvirke social deroute.
Områder med systematiske analyser
Grundskolen og beskæftigelsesindsatsen er eksempler på få af de velfærdsområder, hvor der undtagelsesvis både er udviklet anvendelig effektmål og foretaget systematiske analyser af målene med indsatserne.
Undersøgte områder
I undersøgelsen indgår dagtilbud til børn, klubtilbud mv. til større børn og unge, tilbud til børn og unge med særlige behov, aktiv socialpolitik og beskæftigelsesindsats, sociale tilbud til voksne med funktionsnedsættelse samt grundskolen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
