dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Michael Bager, Jysk Fynske Medier, Ritzau Scanpix

Venstre i Odense skal have ny spidskandidat til KV21

Efter 22 år i kommunalpolitik i Odense, genopstiller Jane Jegind (V) ikke ved næste kommunalvalg.
22. JUL 2019 14.08

ODENSE: Spids- og borgmesterkandidaten for Venstre gennem 15 år i Odense, Jane Jegind, genopstiller ikke, når det igen er tid til kommunalvalg i 2021. Det skriver hun på Facebook. Dermed skal partiet finde en ny spidskandidat i den fynske hovedstad.

Odenses 45-årige by- og kulturrådmand bliver siddende perioden ud og melder sin beslutning ud nu, da der er ro på i partiet efter FV19, og så der er god tid til at finde den næste spidskandidat.

- Da jeg for godt 15 år siden sagde ja til at stille op som Venstres spidskandidat, var det aldrig med tanke på, at det skulle være det sidste, jeg skulle foretage mig i mit arbejdsliv. Derfor har jeg truffet beslutning om, at jeg ikke genopstiller til næste valg, lyder det på Facebook.

Hun har tidligere været ældre- og handicaprådmand i kommunen. Jane Jegind blev første gang valgt ind i byrådet ved KV97 og har siddet der siden. Hun er uddanet cand.negot. med tysk og engelsk fra Syddansk Universitet i 2000. Hvad fremtiden byder for Jane Jegind, oplyser hun ikke.

ibs

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/venstre-i-odense-skal-have-ny-spidskandidat-til-kv21

GDPR