Jobcentrene skal være fortid. Det er hovedbudskabet i et nyt reformudspil af beskæftigelsesindsatsen, som Venstre har fremlagt mandag.
- Vi vil afskaffe det beskæftigelsessystem, vi kender i dag. Vi vil nedlægge jobcentrene. Vi vil erstatte dem med en helt ny indsats, hvor mennesket er i centrum. Vi tror ikke, at der kan lappes og småjusteres på det nuværende system, siger formand Jakob Ellemann-Jensen på et pressemøde.
Det nye beskæftigelsessystem skal bygge på seks principper, lyder det videre. Det skal medføre blandt andet mindre bureaukrati og et "frit valg til alle", så man selv kan vælge om eksempelvis en privat aktør, en a-kasse eller det offentlige skal stå for indsatsen for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Ifølge Venstre viser tal, at jobcentrene ikke fungerer. Omkring 7.000 mennesker har i mere end ti år været i kontanthjælpssystemet, lyder det blandt andet fra Venstre-formanden.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.