Vestkysten skal gøres mere lækker og udnytte sine naturmæssige fortrin bedre end nu. Det er tanken med den første udviklingsplan for turismen på den jyske vestkyst nogensinde. Den omfatter samtlige 11 vestkystkommuner fra Tønder til Skagen.
Vestkysten er Danmarks største turistbrand efter København. Hvert år er der 18 millioner turistovernatninger fra ind- og udland i området langs de 550 kilometer kyststrækning.
Samtidig lever der en halv million fastboende. Målet er, at satsningen på mere kvalitetsturisme også skal skabe tilbud, som de lokale har glæde af hele året.
- Det er superfedt, at der lige nu er udsolgt alle vegne. Men Vestkysten kan ikke leve af, at der mest er gæster i danskernes seks ugers sommerferie. Flere gæster uden for højsæsonen kræver mere end sommerhuse og flot natur, siger Jens Hausted, direktør i den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme.
Skal kunne konkurrere hele året
Fonden er sammen med foreningen Realdania blandt deltagerne i det nye turismepartnerskab.
- Ferietilbuddene skal moderniseres, så man lokalt kan leve med og af dem - også om 25 år, når fiskeri og landbrug går tilbage. Vi har peget på 18 kystbyer, som kan tåle mere turisme og har et ekstra potentiale, siger han.
Vestkysten har i årtier været feriestedet for børnefamilier i sommerhus. Nu skal der flere tilbud også til det lukrative marked af velbeslåede par fra ind- og udland på kortere ferier året rundt. Det kræver andre overnatningstyper og bedre spisemuligheder. Ellers bliver Danmark udkonkurreret.
- Vestkysten er afhængig af tyske gæster. Men de sidste ti år er der investeret milliarder i den tyske østersøkyst. Opgraderer Danmark ikke, så taber vi, siger Jens Hausted.
Thyborøn er en usleben diamant
Et af de aktuelle projekter er i Thyborøn, som med Lemvig Kommunes planchef Mariane Vistisens ord er en 'usleben turismediamant'. Byen har ganske vist en håndfuld attraktioner som et nyt Vandkulturhus, Kystcentret, Jyllandsakvariet og et søslagsmuseum.
- Men trods store sommerhusområder syd for byen kommer alt for mange turister kun og ser et eller to steder og tager hjem igen. De opdager ikke, at en af landets bedste strande ligger ved siden af, eller det autentiske miljø i den gamle havn, siger hun.
Derfor skal en ny samlende promenade med stibroer til strand og en havneplads lede turisterne bedre rundt til alt det, byen har at byde på.
- Thyborøn er mindre udviklet turistmæssigt end mange andre kystbyer. Der mangler steder, hvor turister får lyst at hænge ud - også ud over højsæsonen, siger hun.
Lemvig Kommune søger derfor støtte fra Realdania til projektet til fire-fem mio. kr. Efter sommer skal en dommerkomité vurdere de indsendte projekter fra de områder, der kan løfte turismen til et højere niveau.
- Der skal først udvikles tre-fire projekter, som vi giver 3-5 mio. kr. hver som et startskud. Kommunerne kan jo også arbejde videre med projekterne selv, siger projektchef i Realdania Henrik Lund.
Håbet er at undgå fortidens fejl og naturødelæggende betonferiecentre i vandkanten.
- Naturen er attraktion nummer et. Men lokalt skal de finde deres egne særkender lige fra den flade marsk i syd til de stejle skrænter ved Bulbjerg og de brede strande i Løkken. Fra små fiskerlejer til store fiskerihavne og surfkulturen, som nu breder sig, siger han.
Turisterne skal bruge flere penge
Blåvand i Varde Kommune er et af feriesteder, der allerede har turister ud over højsæsonen.
- Her handler det mere om, at turisterne skal bruge nogle flere penge, siger planchef Tove Volff.
Bymidten skal have et stort løft, så bilkøerne gennem hovedgaden kommer væk, og der bliver flere listige torve at hænge ud på. Udfordringen er dog at få finansieret den udvikling i turismen, som vandkantskommunerne bliver stadig mere afhængige af.
- Projekterne er ikke i sig selv dyre. Men det er mange penge i små kommuner, hvor politikerne også skal prioritere skoler og plejehjem. Men skal vi fremover konkurrere med de tyske kystbyer, så kræver det investeringer nu, siger Tove Volff.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
