dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Lykketoft advarer regeringen:
- Vi deltager ikke i langvarigt spil Sorte Per

Partiformand Mogens Lykketoft slår fast, at Socialdemokraterne ønsker en kommunalreform. Men partiet vil ikke underkaste sig en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Aftale skal kædes sammen med en udligningsreform
3. JUN 2004 14.10
- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Socialdemokraterne ønsker en kommunalreform. Vi ønsker færre kommuner, så borgerne kan få en bedre og mere ensartet kvalitet. Af samme grund skal der også være regioner til at afløse amterne, sagde Mogens Lykketoft under Folketingets afslutningsdebat, der er blevet genoptaget efter frokost.
Mogens Lykketoft langede i skarpe vendinger ud efter det forløb, der har været fra januar til nu. Han mener ikke, at indenrigs-ministeren og statsministeren har brugt tiden fornuftigt til at finde en aftale med oppositionen.
- I stedet er forhandlingerne blev ført på en måde, der er så uprofessionel, at det ikke er en indenrigsminister værdigt.

Vi forhandler
Mogens Lykketoft understreger, at Socialdemokraterne alligevel møder op til forhandlinger med indenrigsminister i morgen, fredag.
- Men kun, hvis det skal tages som et udtrykkeligt udtryk for, at der ikke er ting, som vi ikke må tale om. Ligesom sidst.
Kommunalordfører Poul Nødgaards udtalelser om, at Dansk Folkeparti har vetoret mod socialdemokratisk indflydelse, fik skud for borgen:
- Jeg går udfra, at det må være en misforståelse fra hr. Poul Nødgaards side.
Mogens Lykketoft sagde, at det var et krav, at regionerne skal løfte andre opgaver end bare sundhedsvæsenet.
- Vi skal have regioner, der kan løfte en bred vifte opgaver. Med hensyn til finansieringen, så vil vi gerne hjælpe regeringen med at finde måder, så regionerne selv sidder på deres pengekasse, sagde Lykketoft.
- Socialdemokraterne forventer at være det regeringsbærende parti ved årsskiftet 2007. Derfor vil vi ikke acceptere en kommunalreform, der fører til et administrativt kaos og som ikke gavner befolkningen. Derfor genoptager vi nu forhandlingerne. I bedste fald bliver der tale om et meget langt forhandlingsforløb. Nu har regeringen chancen. Men den skal også vide, at vi ikke deltager i langvarigt spil Sorte Per, smældede partiformanden.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/vi-deltager-ikke-i-langvarigt-spil-sorte-per

GDPR