dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Vi taber affaldets værdi på gulvet

Dansk Kompetencecenter for Affald står bag innovationscamp - Affaldscamp08
15. SEP 2008 9.44
Der gemmer sig mange ressourcer i det affald, vi alle skiller os af med hver dag, men vi udnytter ikke til fulde de store værdier. Nu vil affaldssektoren samarbejde for at finde teknologiske løsninger, der kan skabe mere værdi af vores affald.

Hvert år producerer hver dansker tre ton affald. En del bliver nyttiggjort til nye materialer eller energi, men vi udnytter ikke til fulde de store værdier, der findes i affaldet.

Derfor samles mere end 50 affaldseksperter nu til en innovationscamp for at udvikle, fremlægge og forpligte sig på konkrete projekter, der skal sikre, at Danmark kommer foran, når det handler om at udnytte affaldets ressourcer.

- Vi drømmer om, at Danmark skal være hele verdens affaldsdemonstratorium. Vi vil vise resten af verden, hvordan affald kan blive en af de vigtigste ressourcer i fremtiden, fortæller Suzanne Arup Veltzé, som er direktør for Dansk Kompetencecenter for Affald, der står bag campen.

Bilen kører på affald
Der skal med andre ord mere gang i forskning og udvikling i affaldssektoren, og det vil repræsentanter for både sektoren selv og dens samarbejdspartnere sætte i værk til affaldscampen.

- Der findes gode eksempler på udviklingsprojekter allerede – for eksempel laver vi lige nu forsøg med at udnytte husholdningsaffald til at producere flydende biobrændsel. Men hvis vi i sektoren samler vores kræfter, kan vi løfte Danmark helt i front på området, siger direktør for Amagerforbrænding Ulla Röttger, der har været med til at planlægge initiativet.

Affaldscamp 08
Affaldscamp08 afholdes den 17. og 18. september på Hotel Marienlyst i Helsingør.

I 30 timer skal deltagere fra hele affaldssektoren samarbejde for at finde nye potentialer




Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/vi-taber-affaldets-vaerdi-paa-gulvet

GDPR