
HEDENSTED: Nok er nok. Sådan lyder det fra viceborgmester og MF Hans Kristian Skibby (DF) som reaktion på en ny anmodning fra Hørsholms tidligere konservative borgmester Uffe Thorndahl om aktindsigt i alle papirer og korrespondance i Tørring-Uldum Kommunes sagsbehandling i forbindelse med opførelsen af Jysks højlager i Uldum. Det skriver Horsens Folkeblad.
I anmodningen beder Uffe Thorndahl blandt andet om svar på, om Jysk eller Lars Larsen har betalt for, at vejen ud til højlageret bærer hans navn. Eks-borgmesteren vil desuden have svar på, om Jysk eller Lars Larsen har givet gaver til kommunen eller bidrag til lokale partier eller politikere i perioden op til, at Tørring-Uldum Kommune gav byggetilladelse til højlageret.
- Det er simpelthen for groft, at vi nu skal mistænkeliggøres for korruption, fordi en mand, der sidder i sit sommerhus på Møn med sin gode borgmesterpension, har et horn i siden på kommunen. Det svarer jo til, at jeg politianmelder Uffe Thorndahl, fordi jeg har en formodning om, at han er pædofil. Det tror jeg ikke, han er, men derfor kan jeg jo godt lave en politianmeldelse og på den måde mistænkeliggøre hans person. Det er det samme, han gør ved at insinuere, at jeg eller andre skulle have modtaget penge af Jysk. Det vil jeg ikke finde mig i, siger Hans Kristian Skibby til folkebladet.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.