
Ordene faldt lige før ni alvorlige ? og i egne øjne fattige ? borgmestre fik foretræde for Kommunaludvalget, for at gøre opmærksom på deres kommuners vanskelige økonomiske situation.
Tidligere i dag har Venstres kommunalordfører Leif Mikkelsen udtalt, at borgmestrene burde klandre deres egen forhandlingsorganisation KL for den stramme økonomi.
Men de fremmødte borgmestre mener ikke, at KL er den rette adressat for kritikken.
- Der er jo folketingspolitikerne, der sidder på statskassen. Og ved bare at lette lidt på låget kan de løse kommunernes problemer. Statskassen har et overskud på 80 mia. kr., sagde Århus-borgmester Nicolai Wammen (S) mens han ventede på at komme ind til Kommunaludvalget.
Viborgs borgmester, Johannes Steensgaard (S), slog også fast, at han ikke er i tvivl om, hvor magten er placeret ? og at det ikke er hos KL:
- Regeringen er en magtfaktor udstyret med pistol. KL søgte en såkaldt aftale, men alternativet var ingen aftale. Nu taler vi med dem, der leverer våbnene, ikke med dem, der bruger dem.
Holstebros Arne Lægaard, den eneste venstre-borgmester i delegationen, mente ikke, at delegationens kommuner har fået kompensation for de amtsopgaver, der ligger i deres område i Jylland.
- Vi har f.eks. overtaget flere veje end andre kommuner, sagde han.
Norddjurs' borgmester, Torben Jensen (L) havde et helt konkret forslag til Christiansborg-politikerne om, at man udelukkende bør bruge kommunernes kassebeholdning som økonomisk målestok.
Delegationen bestod af borgmestre fra Holstebro, Viborg, Randers, Norddjurs, Syddjurs, Århus, Silkeborg, Odder, Horsens og Vesthimmerlands kommuner.
/vbk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.