FREDERIKSSUND: Planlægningen af Danmarks største byudviklingsområde, Vinge, ved Frederikssund med plads til 10.000 indbyggere og 4000 arbejdspladser er kommet et skridt videre, oplyser kommunen.
Tegnestuerne Henning Larsen Architects og EFFEKT har, sammen med Frederikssund Kommune udformet visionerne og en række uddybende beskrivelser af Vinges station, trafiksystem, byens grønne hjerte mm. som skal danne grundlag for den helhedsplan, som arkitektteamet nu går i gang med at tegne. Teamet har tidligere deltaget i idekonkurrencen for den nye by 'Vinge', og blev i foråret udpeget som det team der sammen med kommunen skal udarbejde helhedsplanen og dermed føre Vinge frem til de første byggerier, som forventes påbegyndt i 2014.
Frederikssund satser stort på projektet. De første 70 hektar jord i den kommende midtby er købt og ambitionsniveauet er højt. Kommunens krav og forventninger til den nye by er bl.a.:
- At byen aktiverer og forstærke de eksisterende naturkvaliteter og sikre, at natur og by bliver hinandens forudsætninger.
- At byen bygges op omkring et grønt hjerte, der indeholder de vigtigste byfunktioner, der samtidig kommer til at skabe ramme for både færdsel, aktivitet og rekreation.
- At byen tænkes med henblik på at løse fremtidens transportudfordringer og gøre det nemt at vælge sunde og grønne løsninger. Byen bygges op om en ny S-togsstation, som binder byen sammen hen over banen og skal rumme handel og andre byfunktioner som gør livet lettere for byens brugere.
- At bæredygtige løsninger implementeres helt fra planlægning og projektering over byggefaserne til den senere drift og daglige brug af byen.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.