Ballerup Kommune skyder SMS-service for unge i gang som del af ny Ungepolitik
Ballerup Kommunes nye Ungepolitik er klar til sommer, og allerede nu giver det første konkrete resultat lyd fra sig: En SMS-service for alle unge. På en fremtidscafé i efteråret foreslog de unge blandt andet en SMS-service for at gøre kommunikationen mellem de unge og kommunen hurtigere og lettere. Forslaget scorede mange points hos resten af deltagerne mellem 14 og 25 år, og nu er den klar.
www.smsballerup.dk
Med den nye SMS-service kan kommunens unge tilmelde sig et Ungepanel, der via SMS kan svare på spørgsmål og ideer, som er i fokus i arbejdet med at gøre Ballerup til en endnu bedre kommune for unge. Samtidig får de unge løbende beskeder om koncerter, arrangementer, events og tilbud for unge i kommunen.
Man tilmelder sig på www.smsballerup.dk. Brænder man inde med gode idéer eller kommentarer om ungelivet i kommunen, kan de tilmeldte også sende deres input på SMS til 20 21 27 50. Alle der tilmelder sig inden 1. februar er med i konkurrencen om en bærbar, iPod Shuffles og DVD’er.
De unges forslag hidtil spænder vidt. Fra et stort ungdomshus, mere liv i centrum, et unge-hostel i sommerferien til en ungeportal og rullende fortove. Den 17. januar deltog mere end 200 elever fra skoler og ungdomsuddannelser i kommunen på en Ungekonference for at videreudvikle idéerne. Resultatet formidles senere blandt andet via den nye SMS-service. Jo flere tilbagemeldinger på SMS’en, desto bedre grundlag for en Ungepolitik på de unges præmisser.
Det nære demokrati
Ballerup Kommune har de sidste fem år haft et elektronisk borgerpanel, hvor omkring 1500 borgere i alle aldre løbende besvarer spørgsmål om aktuelle temaer i kommunen. SMS-tjenesten er en mobil pendant opstået i forbindelse med Ungepolitikken. Her kan de unge blot ved at gribe mobilen få indflydelse på ungepolitiske temaer - og fremtidens ungeliv i Ballerup.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.