Hvis krigsveteraner ikke får den rette hjælp, kan det få store konsekvenser. Derfor er der brug for en samlet indsats for at hjælpe de tidligere udsendte soldater.
Det mener Kim Andersen, der er veterankoordinator i Sønderborg Kommune og selv tidligere udsendt. Han er blandt initiativtagerne til et nyt projekt, der skal samle indsatsen i forhold til veteraner i 12 syd- og sønderjyske kommuner.
- Det er en meget sporadisk indsats, der er rundt omkring i kommunerne i dag. Så det er vigtigt at få belyst, hvilke tilbud der faktisk findes til veteranerne, siger Kim Andersen.
Stor variation komunerne imellem
Sammen med veterankoordinatoren i Vejen har han samlet 12 sydjyske kommuner i projektet Veteranforum Sønderjylland. Her kan de professionelle udveksle erfaringer.
- Det kan være svært at sidde som socialrådgiver i den enkelte kommune og vide, hvordan man bedst hjælper en soldat, siger Kim Andersen.
Han oplever, at der er for stor variation i den hjælp, som veteranerne får, alt efter hvor i landet de bor. Derfor er det ifølge Kim Andersen vigtigt, at kommunerne, psykiatrien og jobcentrene kan udveksle erfaringer.
- Vi skal have de positive ting frem og sætte fokus på det, der virker. På den måde kan vi bedst hjælpe de tidligere udsendte til at få et normalt og godt liv med deres familier, siger han.
Projektet Veteranforum Sønderjylland omfatter Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa, Billund, Fredericia, Kolding og Vejle.
Der er over 5000 veteraner i de 12 kommuner.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.