HORSENS / GULDBORGSUND: Nogle kommuner er så begejstrede for offentligt løntilskud, at de opretter endnu flere løntilskudsjob, end de har pligt til ifølge kvoten.
Horsens har oprettet 48 pct. flere stillinger, end kommunen er forpligtet til. Guldborgsund har overskredet sin kvote med 45 pct., skriver Ugebrevet A4. I alt har 15 kommuner flere på løntilskud, end kvoten forpligter dem til, og hovedparten af de dem er i gang med besparelser.
- Det er ødelæggende for arbejdsmarkedet. Det er på høje tid, at man får aftalt forholdet mellem ordinært og ekstraordinært ansatte, mener Mona Striib, næstformand i FOA, der peger på, at kvaliteten i det offentlige forringes, når man skærer ned på de faglærte og lader folk på løntilskud med ringere kvalifikationer overtage opgaverne.
- Folk på løntilskud er ud over normeringen. Der er reelt indhold i jobbene, og halvdelen kommer i beskæftigelse bagefter, siger Per Bech Grønning, centerleder i Guldborgsund Jobcenter, der understreger, at fagforeningerne lokalt bakker op om ordningen.
- Kommunen er en stor arbejdsplads, så man kan godt finde opgaver til folk på løntilskud. Det er vigtigt, at folk beholder deres kompetencer under krisen og kan udvikle nye netværk, som kan føre til et job, mener beskæftigelsesdirektør Frode Fårup, Horsens.
De to kommuner synes, fagforeningerne burde anerkende indsatsen for at få ledige i job. FOA og HK/Kommunal bakker da også op om løntilskudsjob, når det bliver brugt til at udføre ekstra opgaver.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.