Unge under 25 år, som hverken er i gang med en uddannelse eller er i arbejde, er en vedvarende udfordring for kommunerne. I øjeblikket er der 42.000 unge på landsplan, som står i denne situation, og siden 2019 har kommunerne været forpligtet til at lave en sammenhængende indsats for de unge.
På vegne af KL og Dansk Socialrådgiverforening har velfærdskoncernen Carelink Gruppen udarbejdet et katalog med en række gode anbefalinger baseret på erfaringer fra 15 kommuner.
Overordnet set peges der på en tidlig og helhedsorienteret indsats som grundlag for succes med at få de unge i beskæftigelse. Der skal sættes ind på flere områder i den unges liv, og derudover er det vigtigt at motivere de unge. Derudover kan et særligt fokus på overgangsperioder, fx. fra skole til ungdomsuddannelse, give bedre resultater. Dernæst er tæt opfølgning og støtte også vigtigt for at sikre den unges vej ind i beskæftigelse.
Politisk forankring og gennemsigtighed
Første skridt til at få en god ungeindsats etableret i kommunen er politisk forankring. Her lyder anbefalingerne, at der skal være bred politisk opbakning, og at indsatserne integreres i kommunens overordnede politiske strategier. Derudover er det vigtigt at prioritere det tværgående samarbejde, især i styringen gennem ledelsen.
For at få tingene i gang skal der udvikles et fælles mål, hvortil der skal laves fælles strategier med klare retningslinjer, som arbejder hen imod målet. Ikke mindst er det vigtigt, at der også på medarbejderplan er en gennemgående tværfaglighed.
Inddragelsen af de unge er også vigtig for at nå i mål. Det gælder om, at de unge er aktivt med i alle faser af deres forløb, så de kan komme med input til mål og planer. Derudover er det vigtigt, at der er gennemsigtighed i kommunikationen mellem den unge og kommunen, og at en kontaktperson kan være den unges talerør ind i systemet.
Praksiskatalog: En sammenhængende ungeindsats
De 15 kommuner, som erfaringerne kommer fra er: Bornholm, Egedal, Faxe, Frederikssund, Gentofte, Gladsaxe, Hedensted, Horsens, Lange land, Lolland, LyngbyTaarbæk, Middelfart, Odense, Tårnby, Vallensbæk.
Praksiskataloget ligger i forlængelse af en kortlægning af kommunernes praksis og erfaringer, som Carelink Gruppen har gennemført for KL og Dansk Socialrådgiverforening i perioden oktober 2023 til maj 2024.
Foruden kortlægningen er der afholdt fire temadage, hvor i alt ca. 60 chefer, ledere og medarbejdere på tværs af 15 kommuner har delt erfaringer og drøftet udfordringer og handlemuligheder for at styrke en sammenhængende ungeindsats for og med de unge.
Kilde: Praksiskatalog: En sammenhængende ungeindsats.
Læs alle anbefalingerne her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.