AARHUS: 4.500 børn og unge mellem tre og 17 år, fra de økonomisk dårligst stillede familier i kommunen, modtager i denne tid et brev med et fritidspas. Med fritidspasset kan de få betalt kontingent i en forening på op til 1.000 kr. om året, oplyser Kultur og Borgerservice, hvis tal fra 2015 viser, at 36 pct. det år benyttede fritidspasset.
Fritidspassene sendes rundt samtidig med en kampagne 'Må jeg også være med', der går ud på at få flere børn og unge i gang i foreningslivet. Forældre og andre opfordres til at tilbyde en hjælpende hånd, hvis man er opmærksom på børn, der mangler en fritidsaktivitet, til at tilbyde transport, når man alligevel selv skal afsted og spørge ind til det, når der er nogle i ens børns forening, der dropper ud.
- Det kan være afgørende hjælp til børn og unge i pressede familier. Vi har med fritidspasset givet en økonomisk håndsrækning til de økonomisk trængte. Men man kan være presset på mange andre måder, og jeg håber, at kampagnen kan få flere aktive i foreningerne. En lille håndsrækning i hverdagen er en god langsigtet investering. Børn og unge, der lærer at være aktive i byens foreninger, er godt rustet til at blive aktive voksne samfundsborgere, siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (R).
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.