49 personer har inden for de seneste par dage fejlagtigt fået et positivt svar på deres covid-19-test. Statens Serum Institut oplyser til Ritzau, at der er tale om en fejl, hvor de testede personer har fået at vide, at de er testet positive for covid-19, selv om deres prøvesvar var negativt.
Det er altså ikke en fejl i selve testproceduren eller analysen af covid-19-prøver. SSI oplyser desuden, at Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med at tage kontakt til de pågældende personer.
Fejlen er samtidig årsagen til, at SSI onsdag ikke har opdateret sin overvågning af smitten med coronavirus i Danmark. Det plejer ellers at ske dagligt klokken 14. En af personerne indgik i statistikken for nye registrerede tilfælde tirsdag. Dermed blev der mellem mandag og tirsdag kun 333 nye tilfælde af smitte med covid-19 - ikke de 334, der blev meddelt offentligt. SSI oplyser ikke, hvilke andre dage overvågningstallene kan være blevet påvirket af de forkerte prøvesvar.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.