De nye kommunale jobcentre bruger mere tid på at registrere og dokumentere samtaler med de ledige end på at finde job til dem
Mere end tre kvarter. Så lang tid bruger sagsbehandlerne på landets nye jobcentre på at registrere og dokumentere, at de får holdt samtaler med de ledige. Sagsbehandlerne bliver i deres registreringsarbejde jaget ind og ud af computersystemer og skal ajourføre hver enkelt lille detalje, som de har talt med den ledige om, skriver HK.
Listen med ting, der skal registreres, er lang. Så lang at man på jobcentrene bruger mere tid foran computerskærmen, end man gør på at holde samtaler med de ledige eller på at tage kontakt til virksomheder, der står og mangler arbejdskraft.
Ud over at skulle bruge en stor del af tiden ved tastaturet bliver de ansatte på jobcentrene overdænget med love og regler, som det kan være svært at finde tid til at sætte sig ind i, når samtalerne med de ledige skal overholdes og ikke mindst registreres til Beskæftigelsesministeriet.
Jobcentret i Greve kommune er et af de steder, hvor der bliver brugt mere tid på at registrere og dokumentere end at føre samtaler eller skaffe job til de ledige.
- Mit job er at få folk i arbejde. Men en stor del af tiden efter hver enkelt samtale går med at skulle registrere samtalerne. Man skal ind i en masse forskellige systemer for at få tingene gjort på den rigtige måde, og det tager tid, for alle ting skal ajourføres, og man skal selv huske, hvilke programmer man skal ind i, fortæller sagsbehandler Linda Hansen fra jobcentret.
I gennemsnit bruger hun tre kvarter efter hver enkelt samtale på at registrere og dokumentere, at samtalerne er blevet overholdt. Den tid ville hun gerne have mulighed for at kunne bruge på en mere konstruktiv måde.
- I stedet for at skulle bruge så meget tid på at registrere samtaler, så burde vi bruge tiden på at hive fat i folk for at få dem ud i arbejde, siger Linda Hansen, der efterhånden har vænnet sig til, at hun og hendes kolleger rundt om i landet får skudt i skoene, at de ikke er gode nok til at skaffe folk i arbejde.
I Greve er man kommet bagud med samtaler, og det er ikke blot en lille håndfuld samtaler, der kan klares i løbet af nogle uger. Linda Hansen er ikke i tvivl om hvorfor.
Listen med ting, der skal registreres, er lang. Så lang at man på jobcentrene bruger mere tid foran computerskærmen, end man gør på at holde samtaler med de ledige eller på at tage kontakt til virksomheder, der står og mangler arbejdskraft.
Ud over at skulle bruge en stor del af tiden ved tastaturet bliver de ansatte på jobcentrene overdænget med love og regler, som det kan være svært at finde tid til at sætte sig ind i, når samtalerne med de ledige skal overholdes og ikke mindst registreres til Beskæftigelsesministeriet.
Jobcentret i Greve kommune er et af de steder, hvor der bliver brugt mere tid på at registrere og dokumentere end at føre samtaler eller skaffe job til de ledige.
- Mit job er at få folk i arbejde. Men en stor del af tiden efter hver enkelt samtale går med at skulle registrere samtalerne. Man skal ind i en masse forskellige systemer for at få tingene gjort på den rigtige måde, og det tager tid, for alle ting skal ajourføres, og man skal selv huske, hvilke programmer man skal ind i, fortæller sagsbehandler Linda Hansen fra jobcentret.
I gennemsnit bruger hun tre kvarter efter hver enkelt samtale på at registrere og dokumentere, at samtalerne er blevet overholdt. Den tid ville hun gerne have mulighed for at kunne bruge på en mere konstruktiv måde.
- I stedet for at skulle bruge så meget tid på at registrere samtaler, så burde vi bruge tiden på at hive fat i folk for at få dem ud i arbejde, siger Linda Hansen, der efterhånden har vænnet sig til, at hun og hendes kolleger rundt om i landet får skudt i skoene, at de ikke er gode nok til at skaffe folk i arbejde.
I Greve er man kommet bagud med samtaler, og det er ikke blot en lille håndfuld samtaler, der kan klares i løbet af nogle uger. Linda Hansen er ikke i tvivl om hvorfor.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
