AABENRAA: Der er ca. 3.500 grænsependlere i Aabenraa Kommune, og ud af dem arbejder 120 i sundhedsvæsnet. Derfor kan det gå ud over kommunens syge- og ældrepleje, hvis de kommer til at hænge for længe i grænsekontrollen, fortæller borgmester Thomas Andresen (V) til Transportmagasinet.
Kommunen arbejder på et samarbejde med det tyske Landespolizei om en ordning, så de ansatte ikke hver dag behøver dokumentere det anerkendelsesværdige formål med at krydse grænsen, og at de kan udstyres med et særligt mærke. Der arbejdes også på en løsning med at dele trafikken op i tung og almindelig biltrafik.
- Nogle medarbejdere har været meget stressede over den uforudsigelighed, der har været forbundet med deres transporttid. Ligeledes er lastbiler dyre af have holdende i en kø, mens varerne bliver forsinkede. Det er simpelthen ikke tænkt ordentligt ind i denne her corona-strategi, at der foregår meget nødvendig transport over grænsen, siger Thomas Andresen til Transportmagasinet.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.