AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Bente Graversen går på pension.
Aalborg Kommune

Aalborg-direktør går på pension

Ny forvaltning skal have ny direktør, når Bente Graversen stopper efter 27 år i kommunen.

AALBORG: Den nye forvaltning Klima, Kultur og Sundhed i Aalborg skal finde en ny direktør efter januar måned. Direktør Bente Graversen har nemlig valgt at gå på pension efter 27 år i kommunens tjeneste, heraf 19 som direktør, oplyser kommunen.

Bente Graversen blev ansat som direktør til at etablere Sundhed og Bæredygtig Udvikling i oktober 2006. En forvaltning med ansvar for sundhed, arbejdsmiljø, landdistrikterne, bæredygtighed og kollektiv trafik.

Ansvarsområdet blev udvidet i 2014, da forvaltningen skiftede navn til Sundhed og Kultur, hvor også fritidsområdet og kulturområdet nu hørte hjemme.

Og her 1. januar 2026 blev forvaltningsnavnet så til Klima, Kultur og Sundhed, hvor klimaområdet også kom ind under paraplyen.

- Meritlisten er utrolig lang i Bente Graversens arbejdsliv, så det er også velfortjent, at hun nu kan trække sig tilbage og nyde sit otium. Vi skal nu have arbejdstøjet på og være grundige i processen med at finde hendes afløser, siger rådmand Jan Nymark Rose Thaysen (V).

ak

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aalborg-direktoer-gaar-paa-pension

GDPR