Ifølge en fremskrivning fra Finansministeriet vil der om ti år mangle 3.800 pædagoger, hvis den nuværende pædagogandel skal bevares.
Når man skal rekruttere flere pædagoger fremadrettet, behøver man dog ikke at spejde langt. Der er nemlig et stigende antal af uddannede pædagoger, som arbejder i andre sektorer, viser en kortlægning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
I 2024 arbejdede 14.400 uddannede pædagoger uden for faget. Det er næsten en fordobling i forhold til 2008, hvor antallet var 7.500.
I samme periode er antallet af uddannede pædagoger vokset fra 95.000 i 2008 til 119.000 i 2024.
Andelen af pædagoger, som arbejder udenfor branchen, er dermed steget fra 8 pct. til 12 pct., viser opgørelsen.
- Det er dybt bekymrende, at flere og flere pædagoger forlader faget. Det er et vink med en vognstang om, at det skal gøres mere attraktivt at arbejde som pædagog. Hvis ikke arbejdsgiverne trækker med, er det jo som at forsøge at fylde en hullet spand med vand, når vi kæmper for, at flere uddanner sig som pædagoger, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.
Knap 68.000 pædagoger arbejder inden for almenområdet, som bl.a. omfatter børnehaver, vuggestuer, skolefritidsordninger og folkeskoler, mens knap 37.000 arbejder inden for socialområdet, der bl.a. omfatter døgninstitutioner, handicapboliger, behandlingshjem m.v.
Opgørelsen omfatter alle, der har taget en pædagoguddannelse, både gennem den ordinære pædagoguddannelse og som merituddannelse. Det betyder, at personer, der først har taget en pædagoguddannelse og efterfølgende taget en anden uddannelse, også tæller med.
Lønløft skal følges op
I 2024 viste en undersøgelse fra Bupl, at hver fjerde daginstitutionspædagog er ene pædagog på deres stue, og hver tiende daginstitution har stuer helt uden uddannede pædagoger.
Og manglen på uddannet personale går ud over kvaliteteten i de enkelte tilbud.
Sidste år pegede en kvalitetsrapport om dagtilbuddene, der var udarbejdet af EVA og Vive for Børne- og Undervisningsministeriet, en klar sammenhæng mellem kvalitetsniveauet, og om der er uddannede pædagoger til stede sammen med børnene.
Derudover blev det vurderet, at kun én ud af ti institutioner vurderes at have god kvalitet, og kun seks ud af ti vurderes til at have tilstrækkelig kvalitet.
Elisa Rimpler har derfor en klar opfordring til politikerne op til årets overenskomstsforhandlinger:
- Det er en katastrofe for kvaliteten, hvis politikere og arbejdsgivere ikke gør mere for at vende udviklingen. Det er krævende både fysisk og mentalt at være pædagog, og vores arbejdsgivere skal gøre meget mere for at styrke både arbejdsvilkårene og lønnen, så vi kan tiltrække flere og få flere pædagoger til at blive, siger hun og fortsætter:
- Vi er glade for, at det er lykkedes med et tiltrængt lønløft til pædagoger, og vi har fået flere kollegaer efter loven om minimumsnormeringer, men det skal ikke stoppe her. Pædagoger har stadig et lønefterslæb, og vi ved, at muligheden for forberedelsestid og sparring med pædagogkollegaer er med til at sikre et bedre arbejdsmiljø, men også at vi lykkes bedre med den pædagogiske opgave.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
