AALBORG: Lise Thorsen, som tiltrådte som stadsarkitekt i Aalborg 7. august, er efter mindre end tre måneder allerede fortid. Hun fratræder dags dato, og fratrædelsen "sker efter gensidig aftale, da der ikke har vist sig det rigtige match for hverken Lise Thorsen eller Aalborg Kommune", oplyser kommunen.
Lise Thorsen arbejdede som selvstændig på Møn, da hun blev ansat, efter at hun i december 2021 var fratrådt et chefjob i Vordingborg Kommune efter gensidig aftale. I Aalborg afløste hun Peder Baltzer Nielsen, der i 2021-2022 først blev hjemsendt og senere fritstillet som konsekvens af de meget omtalte udbygningsaftaler.
Der bliver nu brug for en periode med grundige overvejelser vedrørende de næste skridt i forhold til stillingen som stadsarkitekt, oplyser kommunen.
ak
Rettelse 15.07: Ved en tanketorsk skrev vi i første omgang stadsdirektør i stedet for stadsarkitekt i overskriften. Vi beklager fejlen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.