
FOA - Fag og Arbejde fik altså ikke medhold i, at Århus Sporveje fortsat er bundet af de mange lokale aftaler. I stedet blev Århus Sporveje frifundet på dette punkt. Til gengæld blev Århus Sporveje idømt en bod på 100.000 kr. for ikke at have overholdt pligten til sammen med opsigelsen af de lokale aftaler at fremsætte forslag til, hvad der herefter skal være gældende.
Århus Sporveje blev samtidig frifundet for FOAs påstand om at have optrådt organisationsfjendtligt ved at fremsætte trusler om dårlige vagtplaner, såfremt buschaufførerne ikke ville indgå aftale om at dispensere fra aftalebestemte frihedsperioder.
- Vi må naturligvis tage til efterretning, at retten nu har talt, siger forbundsformand Dennis Kristensen, FOA.
Busselskabets direktør, Torben Høyer, tager opmandens tilkendegivelse til efterretning.
- Vi er glade for, at vi nu har voldgiftsrettens ord for, at opsigelserne af de lokale aftaler var lovlige. Samtidig har vi noteret os, at vi har begået en mindre fodfejl i forbindelse med opsigelserne. Det må vi selvfølgelig lære af. Der er nu et klart administrationsgrundlag for Busselskabet og det er mit håb, at vi med dagens afgørelse kan se fremad, siger Torben Høyer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.