Årlige tilsynsbesøg på bosteder afskaffes

Nogle af de ændringer på handicapområdet, som blev aftalt i et forlig mellem seks partier i maj om en rammeaftale, bliver nu udmøntet i en ny aftale. Det oplyser Social- og Boligministeriet.

Bag rammeaftalen, som har til formål at dæmpe den store udgiftsstigning på det specialiserede socialområde, står regeringen, Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale, og det er samme partier, som nu er enedes om at udmønte aftalen på tre områder.

Et af dem er, at Socialtilsynet skal have en mere risikobaseret tilgang til det at føre tilsyn. Det betyder blandt andet, at kravet om et fast årligt tilsyn i alle tilbud bliver fjernet, og at socialtilsynene i stedet skal have større fokus på de brodne kar og på de tilbud, hvor der er problemer.

Alle tilbud skal dog have tilsynsbesøg mindst hvert tredje år, og plejefamilier skal have tilsynsbesøg mindst hvert andet år.

Derudover er det besluttet at undersøge, hvordan man kan komme snyd og svigt på sociale tilbud til livs. Herunder regler om karens, økonomiske tilsyn og krav til ledere og ejere på botilbud.

Mindre valgfrihed

En anden del af aftalen er, at man sænker grænsen for, hvor meget det må koste, hvis en borger vælger et andet tilbud end det, kommunen har visiteret til. 

I dag har borgere visiteret til botilbud eller botilbudslignende tilbud ret til frit at vælge et alternativt tilbud i en anden kommune, nogle gange op til 25 pct. dyrere.

Nu bliver reglerne ændret, så det frie valg for borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne fremadrettet kun omfatter tilbud, hvor udgiften for kommunen ikke er mere end 10 pct. dyrere.

Efterladt kan pålægges at flytte

Den tredje del af aftalen handler om overlevende ægtefæller.

I dag er det sådan, at hvis man bor med sin ægtefælle på et botilbud efter § 108, og ægtefællen dør, så kan man blive boende lige så længe, man vil, selvom man ikke har brug for den støtte og behandling, tilbuddet giver.

Nu får kommunen mulighed for at pålægge ægtefællen eller partneren til den afdøde at skulle fraflytte §108-tilbuddet med et varsel på tre måneder.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) mener, at de milliarder af kroner, udgifterne på det specialiserede socialområde er steget med, er blevet brug forkert på for meget kontrol, dokumentation og bureaukrati.

- Vi bruger eksempelvis i dag alt for mange ressourcer på at føre tilsyn, der ikke skaber nogen værdi – og som ikke opdager brodne kar. Nu effektiviserer vi socialtilsynet og lægger det om, så det vil få et større fokus de steder, hvor der er problemer. Og jeg er særligt glad for, at vi samtidig sætter et arbejde i gang, der skal stoppe snyd og svigt på tilbuddene, siger hun.

Tilfredshed hos KL

I KL glæder formand for socialudvalget Ulrik Wilbek (V) sig over den nye aftale. som kommer på et bagtæppe af, at kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde i 2018-23 er steget med hele 6,2 mia. kroner. Derudover viser KL’s foreløbige prognose for de første ni måneder af 2024, at stigningen er fortsat med foreløbig 1 mia. kroner.

Trods de gode initiativer i aftalen fremhæver Ulrik Wilbek derfor også, at arbejdet langt fra er ovre:

- Dagens aftale er et godt første skridt. Men når vores udgifter bare fortsætter himmelflugten - uden at vi kan styre, om pengene faktisk hjælper borgerne bedst muligt - ja, så skal der mere til. Derfor vil jeg også opfordre aftalepartierne til at beholde arbejdstøjet på og komme i mål med resten af de tiltag, der er givet håndslag på, siger Ulrik Wilbek og fortsætter:

- Vi har ikke mindst brug for en forenkling af reglerne for merudgiftsydelsen og bedre demokratisk kontrol med hjemløseområdet, så de private tilbud ikke længere selv kan bestemme serviceniveauet. Og så ser vi frem til at få lavet en ny og gennemsigtig takstmodel, så kommunerne langt bedre kan vurdere sammenhængen mellem prisen på et tilbud og kvaliteten af den hjælp, borgerne får.

ak